55 / 176
18 7 5 kunde indrette et offentligt Kapel.
I de næste 6 Aar b lev over 10 0
vok sne optageti Kirken, o g snart talte den katholske Menighed 300 M ed
lemmer.
Da deanderledestroendesTilstrømn ing stad ig tiltog, maatte
man tænke paa at opføre et større G ud shu s.
A llerede den 5. December
1880
kundeden
første højtideligeGud stjeneste holdes i den p ræ g
tige, treskibede Mariakirke. Et halvt
Aar senere, den 2 2 . Maj 1 88 1 , fej
rede den unge Menighed en Fest,
som man ti Aar tidligere vilde have
holdt for umulig i Danmark.
B i
skop C aspar Merm illod fra G en f
foretog nem lig den højtidelige Kon-
sekration af det skønne G u d sh u s
med alle de herlige Ceremonier,
som den katholske K irkes vidun
derlige Symbolik iklæder denne g ri
bende Flandling.
Den gjo rd e et
mægtigt Indtryk paa de Katholikker,
der havde indfundet sig fra samt
lige M ission sstationer i Danmark;
men større Indtryk gjorde den dog
maaske paa de talrige Protestanter,
der endnu aldrig havde set den
Pragt, som udfoldes ved katholsk
Vor Frue Kirke i Aarhus.
Gudstjeneste.42
I Aarenes Løb havde der og-
saa i
K o ld in g
43 nedsat sig en Del Katholikker fra andre Menigheder.
Pa
stor von Euch besøgte dem ofte. Men d isse korte B e sø g formaaede ikke
at tilfredsstille de troendes religiøse Trang. Derfor blev den apostoliske Præ
fekt ofte o g indtrængende opfordret til her at grunde en selvstænd ig Station.
Den 29. December 1880 læste Pastor von Euch den første hellige M esse i
en privat Bolig. To Aar senere, den 24. September 1882, havde han den
store G læd e højtideligt at indvie St. Michaels Kapel.44
Det sidste Værk, Præfekt G riider naaede at faa paabegyndt, var den
fo reløbige Oprettelse af en Station i
Svendborg.
Den apostoliske Mand
havde ikke kunnet modstaa de derlevende forladte Katholikkers indstændige
-
36
-