54 / 176
skopper havde været forsam lede for sidste G an g
den 18 . A ugu st 15 3 4 , o g hvor endnu den ærvær
dige Frelsers Kirke o g den gam le Graabrødrekirke
staar som B eviser paa hensovede Slægters leven
de Kærlighed til deres F o rlø se r.38 Her havde
det allerede omtalte hollandske Kedelførerkom-
pagni siden 176 4 haft sit H ovedop lag og Midt
punkt, o g her havde i A u gu st 18 5 3 Lavets sidste
Formand, F ranciskus van de Rheydt, en trofast
og overordentlig gavm ild Katholik, løst Borger
skab .39 Fø rst den 17 . December 18 7 4 blev det
uanseelige Kapel erstattet af et større, som blev
p
. ign. Schmid,
s.
j.,
, . .
nuværende Sognepræst i Aarhus.
højtidelig indviet af Pasto r von Euch .40
I Aaret 18 7 3 b lev M issionsstationen i
Aa r
hus
anlagt. Ikke alene B yen s centrale Beliggenhed og dens store Betydning
som Jyllands Hovedstad, men o gsaa de gam le katholske Minder gjorde
det naturligt fø rst o g fremmest her at oprette et Centrum for M issionsvirk
somheden. Her tog fø rst B iskop Poppo sit Sæde, herfra udbredte Kristen
dommen o g Kulturen sig, her b ygged es i det tolvte Aarhundrede Landets stør
ste Domkirke.44 »Derfor kastede og
saa«, saaledes skriver »Die katholi-
schen M issionen« (1880 S. 126), »Mis
sionspræ st von Euch, som havde
grundet Jyllands og Fyns Sogne, for
trinsvis sit Blik paa Aarhus, og den
apostoliske Præfekt gik med Glæde
ind paa denne Plan«. Netop denne
G rund læ ggelse skulde vise, hvilken
Tiltrækningskraft det katholske T ro s
liv kan frembyde for Mennesker med
ærlig Overbevisning. Da nemlig Pa
stor Straeter, S. J., kom til Aarhus,
var der kun to Katholikker i Byen ;
men i Løbet af halvandet Aar vok
sede Menigheden allerede til 30 Med-
Vor Frue Kirke i Aarhus.
lemmer, saa at man den 25. Oktober
— 35 —
3 *