![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0178.jpg)
372
Bygninger og Institutioner.
af Forgaarden. Af dennes Gitter, der oprindelig stod i Gadelinien, er kun Midt
partiet, med Smedejærnsporte i Rokokostil, bevaret (og flyttet tilbage), og de tid
ligere Sidelænger er 1885-89 omdannede og øgede med Gadepavilloner i Efterlign,
af Rokokostil (Arkt. Schrøder og Wetbrork). O. F. Ordenens Ændringer er ledede
af Arkt. Manderup Poulsen. (Munthe af Morgenstierne, Odd-Fellow Palæet 1926).
Ved Amalienborg ligger to ens Palæer, i Rokokostil, symmetrisk hver paa sit
Hjørne af Bredgade og Frederiksgade, Det Bernstorffske og Det Dehnske Palæ.
Det Bernstorffske Palæ ,
Bredgade Nr. 42, er opført af
J.
H. E. Bernstorff
(Grundstenen nedlagt 27/io 1752) efter. Tegning af J. G. Rosenberg. Stadskon
duktør J. H. Rawert og Tømmerhandler Hallander købte det, efter A. P. Bern-
storffs Død, 1799 for 40,000 Rd.; i Begyndelsen af 19. Aarhundrede købtes Halv
delen for 29,000 Rd. af Kommandørkaptajn St. Andersen Bille, der boede her
med den spanske Gesandt Grev Yoldi. Da Arveprinsesse Caroline 1829 ægtede
Arveprins Ferdinand, erhvervede de Palæet; efter hendes Død 1881 solgtes det
for c. 357,000 Kr. til Kong Georg af Grækenland. I „Kong Georgs Palæ" havde
Højesteret efter Christiansborgs Brand Lokaler i Bel etagen (første Møde
21/io
1884),
og i Stueetagen indrettedes Bolig for Prins Carl efter hans Giftermaal 1896 med
Prinsesse Maud. Her modtog Prinseparret 20/n 1905 den norske Stortingsdeputa
tion, som overdrog Prinsen den norske Kongekrone, og 23/n drog de som Kong
Haakon VII og Droning Maud til Norge. Kong Georgs Arvinger solgte Palæet til
det Transatlantiske Kompagni (Skøde af
26/2
1918), som 1921 solgte det til Assu
rance-Kompagniet Baltica (Skøde af 80/n). En af Beletagens Sale har været
prydet med 4 store vævede, c. 1902 nedtagne franske Gobeliner, udf. for Bernstorff
1749 i Beauvais efter Bouchers Kartoner (Amours des dieux). I samme Sal findes
endnu, foruden Stukloftet og smukke Vinduesspejle, en prægtig Marmorkamin med
Spejl, en ypperlig Prøve paa Rokokotidens franske Kunsthaandværk, monteret med
Lampetter og andre Bronceornamenter af en af Datidens berømteste Guldsmede
Frangois Thomas Germain, sign. 1756. (Litt.: Mario Krohn, Frankrigs og Dan
marks kunstn. Forbindelse I p. 66 flg., Kbh. 1922; Fr. Schiøtt i „Architekten" IV
p. 234).
Det Dehnske Palæ
er opført af Grev F. L. v. Dehn, samtidig og af samme
Arkitekt. Det ejedes ved Slutningen af 18. Aarh. af Grev Fr. Reventlow, senere
af Hertug Frederik Chr. af Augustenborg, der solgte det 1808, fra 1820 af den
vestindiske Planter Mac Evoy (f 1833), der lod det Indre med Undtag, af den
store Marmortrappe omdanne i nyklassisk Stil (Arkt. G. F. Hetsch), senere bl. a.
af Dronning Louises Broder, Prins Frederik af Hessen-Kassel, der 1869 udstykkede
det i Parceller; den sidste solgtes 1871 for 52,500 Rd. til Hof-Pianofabrikant Fr.
Møller (Hornung & Møller), hvilket Firma, efter at have foretaget Om- og Nybyg
ninger for omtr. samme Beløb som Købesummen, nu er til Huse her. Fra 1928
har Møller-Jensens Skole for dansk Kunsthaandværk Lokale i Palæet.
Frederiksberg
Slot, ved Roskildevej. Fr. III skænkede 1663 en af ham opf.
Lystgaard,
Prinsessegaarden,
paa „Ny-Amager“ (se Frederiksbergs Hist.) ved den
nuv. Hovedindgang til Frederiksberg Have, til sine 4 Døtre. Stor har Gaarden
ikke været, og den benyttedes kun til Ophold om Sommeren, om end den under
tiden modtog fyrstelige Besøg og var Skueplads for mindre Fester; 1673 var den
bortforpagtet. Efter at den sidste af Prinsesserne var bleven gift, gik Gaarden
1680 eller 1681 over til deres Brodersøn Kronprins Frederik (Fr. IV).
Prinsens
Gaard,
som den nu blev kaldt, besøgtes kun sjældent af sin Ejer og var beboet