Previous Page  178 / 633 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 178 / 633 Next Page
Page Background

370

Bygninger og Institutioner.

L itt.: J. M. Thiele, Kunstakademiet og Heststatuen, Kbh. 1866. — F . Meldahl, Ch.

Slot, i Tidsskr. for Kunstind. 1892 p. 29 flg. — F . Meldahl og P. Johansen, Det kgl.

Akademi for de skjønne Kunster 1 7 0 0 -1 9 0 4 ,

Kbh. 1904. — F. Meldahl, Kunstudstil­

lingen ved det kgl. Akademi, Kbh. 1906. —

Vilh. Lorenzen,

KøbenhavnskePalæer I,

Kbh. 1922.

Her nævnes endnu fire private Palæer.

Det under Gavnø Gods (III p. 445) hørende Thotts Palæ , Hj. af Kongens

Nytorv og Bredgade, er opført af Admiral Niels Juel (f her 1697). Allerede 1661

ejede han en Gaard paa samme Grund; 1683, da han paa denne (og andre til­

købte Grunde) vilde opføre en „real Bygning" af Grundmur, fik han 10 Aars Fri-

Thotts Palæ.

hed for Grundskat og Toldfrihed for Materialerne, og da Bygningen var færdig,

opnaaede han 1686 paa Grund af den store Bekostning 20 Aars Frihed; Arkitekten

er ukendt (Lambert v. Haven?). Enken solgte Gaarden 1698 til Sophie Am. Moth

eller rettere til dennes 1703 afdøde Søn Chr. Gyldenløve (Skøde af 24/2 1699),

hvis Enke Dorothea Kragh og Søn Chr. Danneskjold-Samsøe (f 1728) derpaa

ejede den (1716 boede her den russ. Gesandt Grev Dolgorucky, hos hvem Czar

Peter opholdt sig nogle Nætter, og efter den store Ildebrand 1728 var Stuen lejet

af Postamtet til 1731). Den sidstnævnte Ejers Søn Fr. Chr. Danneskjold-Samsøe

solgte den 1753 til Anna Sophie Rantzau, Enke efter Hans Schack til Schacken-

borg, og efter hendes Død 1760 solgtes den s. Aar (Sk. af 14/s 1761) ved Auktion

for 16,130 Rd. C. til Grev Otto Thott (f 1785), der i 1760’erne lod den ombygge

af Jardin og i Baggaarden ud til Haven opførte en Bygning til sit store Bibliotek.

I en lang Tid (fra c. 1800 til 1893) var en Del af Palæet beboet af den russ.

Gesandt; nu findes den franske Legation her. Bygningen, to Stokv. høj over Kael-

deren, med 37 m lang Hovedfafade til Torvet, har over Granitkvadersoklen pudsede

Mure. Kun Bredgadesiden staar uforandret i den oprindelige Stil (nederlandsk

Barok), med toskanske Pilastre mellem Vinduerne. Torvefacaden er stærkt præget