174 / 633
366
Bygninger og Institutioner.
tillige en lille Samling Afstøbninger fik Plads, og omkring Via aabnedes Skolen i
Slottet. De nye, af Eigtved udarbejdede Statuter for „Kgl. Skildre-, Bildhugger og
Bygningsacademie" udstedtes 3% 1754, paa hvilken Dag Kongen med Følge be
søgte Akademiet, efter at have spist hos Moltke i dennes lige fuldendte Palæ paa
Amalienborg, og hvorved Akademiets Stiftelsesdag blev fastsat til
S1/s,
Kongens
Fødselsdag. Eigtved døde kort efter og afløstes som Direktør af den nys indkaldte
franske Billedhugger Saly. Desuden bestod Akademiet af de fast ansatte Profes
sorer — i Beg. næsten alle Udlændinge, saaledes Brødr. Jardin, le Clerc, S. C.
Stanley osv. —, en Sekretær, indvalgte Medlemmer og Æresmedlemmer. Akade
miet vandt hurtigt Anseelse; i 1752 var der c. 100, i 1756 c. 200 Elever i Skolen,
som var delt i den forberedende Afdeling, Frihaandstegneskolen, Gibsskolen, Mo
delskolen og Bygningsskolen; til Tegneskolerne var der knyttet Undervisning i
Perspektiv, Anatomi osv. Skolerne blev ved Struensees Regi. af 21/6 1771 forøgede
med to Ornamentskoler, der skulde fremme Haandværkerstandens Udvikling ved
frit at optage Haandværkslærlinge fra alle Fag, en Bestemmelse, som, hvor meget
den end kom til at virke for Haandværket i den flg. Tid, blev i høj Grad hæm
mende for Akademiet som Højskole for Kunsten, og som først blev hævet ved
Res. af 2SA 1857, da Opgaven lagdes i Hænderne paa den tekniske Skole. Efter
1771, da Saly ophørte at være Direktør, begyndte den udenlandske Indflydelse at
svinde, og efter Pilos korte Direktorat 1771-72 lykkedes det Direktørerne, som
Wiedewelt, Harsdorff, Abildgaard, Weidenhaupt og J. Juel, at hæve Akademiet og
fremhjælpe en stor Kreds af indfødte Kunstnere.
Den Brugsret, som Akademiet i 1753 havde faaet over Charlottenborg, blev for
nyet ved Reskr. af
14/2
1781, efter at Akademiet s. Aar havde undslaaet sig for
Forpligtelsen til at holde Slottet vedlige mod at faa en vis aarl. Sum; endelig
kom Akademiet i nominel Enebesiddelse af Slottet ved Res. af April 1787, der
forundte det „ene og aleneste at være i Besiddelse af denne Bygning". Rigtignok
indskrænkedes denne Eneret efter Byens -Brand 1795, da Politiretten fik anvist Lo
kaler i Nord- og Østfløjen, og da der indrettedes Arrester i Kældrene, hvilket ved
blev til 1815, ja Akademiet truedes endog med at miste sit Domicil her og blive
forflyttet til Christiansborg (ved Res. af ®/ø 1795 om, at Harsdorff skulde udarbejde
Planer til Ombygning af en af Christiansborgs Fløje til Brug for Akademi osv.,
se p. 334). Ogsaa Tallotteriet blev fra 1795 til 1818 trukket paa Slottet. Først i
1832 kom Akademiet helt i Besiddelse af det, da Botanisk Have (se ndf.) afstod
sin Læsesal i Østfløjen (hvor nu Gennemgangen til Udstillingsbygningen er).
Ved ny Fundats af
-8fr
1814 fik Akademiet sit nuv. Navn: „Det kgl. Akad. for
de skønne Kunster", og det fik forøgede Indtægter dels ved Skolepenge af de
Elever, der ikke er Haandværkslærlinge, dels ved Entré til Udstillingerne (se ndfr.).
løvrigt havde Akademiet en lykkelig, blomstrende Tid i Aarhundredets 1. Halvdel;
navnlig havde C. V. Eckersberg Betydning som Midtpunkt for en stor Kreds af
Kunstnere. Aar 1851 henlagdes Elementarskolerne til teknisk Institut som Indled
ning til den ovfr. nævnte Reform ved den nye Fundats af 28/t 1857, der des
uden medførte store Forandringer i Akademiets Styrelse, Valg af Medlemmer
osv. Værdigheden som Præses, der havde været beklædt af Arveprins Frederik
og af Chr. VIII og Fr. VII som Kronprinser, bortfaldt 1848, hvorefter Kongen har
været Akademiets Protektor. Da Styrelsen efterhaanden blev vanskeligere ved det
stadigt voksende Medlemstal, trængtes der imidlertid til en Reform, og efter et i
1882 foretaget, utilfredsstillende Forsøg fik Akademiet en ny Fundats af 18/i 1887.
Ved denne lagdes den styrende Myndighed i Hænderne paa „Akademiraadet",