169 / 633
Amalienborg, Gule Palæ og Prinsens Palæ.
361
som Indfatning dels for Indgangsdøren, dels for Havesidens Vinduer. En ny Om
bygning fulgte hurtigt efter; thi da Kronprinsen (Fr. V) med sin Gemalinde Prin
sesse Louise af England skulde flytte derind 1743, var Gaarden alligevel ikke
anselig nok, hvorfor de midlertidig tog Bolig paa Charlottenborg, medens den
med N. Eigtved som Arkitekt og Hoftømmermester Joh. Boye-Junge som Entre
prenør i 1743-44 for 35-40,000 Rd. ombyggedes til det endnu bevarede Palæ. Dette
Palæ, i Rokokostil, bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, 3 Stokv. høje over Kæl
dere; Sidefløjene ud til Kanalen er efter fransk Palætype forbundne ved en lav For
bygning (med Kælder og Stue), hvis Balustrade bærer Statuer og Vaser; over Balu
straden ser man Hovedfløjen med Rigsvaabnet i Frontespicen. De 3 Fløje og den
lave Bygning indeslutter den firkantede Forgaard; bagved Hovedfløjen er en Have,
der oprindl. har været smykket med Statuer og Fontæner. Fra Beg. var Facaden ud
Prinsens Palæ.
mod Kanalen ganske symmetrisk med to ens, 3 Fags Sidepartier, men 1745-46
blev en Slotsforvalterbolig ombygget og forbundet med Palæets Sidefløj nærmest
Stormgade, og efter Eigtveds Død fuldendtes 1757 denne Bygnings Omdannelse til
en integrerende Del af Palæet under Ledelse af Thura (hvilket har givet Anledning
til, at han tidligere ansaas for Palæets Bygmester).
Kronprins Frederik tog ved sin Tronbestigelse 1746 Residens paa Christians
borg. Palæet blev da overladt Dronning Sophie Magdalenes Søster, Enkefyrstinde
Sophie Caroline af Ostfriesland, som benyttede det til Vinterbolig til sin Død
1764. Det blev nu bestemt til Bolig for Landgrev Carl af Hessen-Kassel og Prin
sesse Louise (Fr. VI’s Svigerforældre) — de forlod dog 1767 København —, hvor
for det underkastedes en større Restauration under Ledelse af Harsdorff; bl. a. blev
en Kongen tilhørende Gaard i Ny Vestergade (en Tid Bolig for Billedhugger le
Clerc) inddraget og omdannet til Staldgaard. løvrigt blev Palæet, foruden til Ma
gasin, brugt til Fribolig for højtstaaende Personer og Embedsmænd — hvor
for det ofte kaldtes „det adelige Vartov" —, saaledes Grev C. C. Stolberg (1764),
Hofmarskal C. F. Moltke og Kmhr. C. C. Gabel (1765), Grev F. V. C. Holck og
Lægen, Etatsrd. J. v. Berger (1770), Kmhr. F. C. v. Warnstedt, Statsminister Ove
Høegh-Guldberg m. fl„ og dette vedblev helt op til 1850; Riddersalen benyttedes
i nogen Tid til Atelier af Malerne Abildgaard og Juel. Palæet afgav dog ogsaa
efterhaanden Plads for forskellige Institutioner. Det kgl. Landhusholdningsselskab