168 / 633
360
Bygninger og Institutioner.
kgl. Gæster og deres Følge. Den store Hovedtrappe er dekoreret med Stuk i lyse
Farver. — I det Levetzauske Palæ findes i Beletagen en Række Interiører i ny
klassisk Stil, som Abildgaard efter 1795 indrettede for Arveprins Frederik (Leo
Swane, Abildgaard. Kbh, 1926 p. 61).
Til hvert af Palæerne hører der to Gaarde („Hovedgaarden" og „Køkkengaarden")
med Bygninger til Funktionærer m. m. — ved Chr. VII’s Palæ ligger langs Frede-
riksgade det i 1800 opf. „Dronningens Ridehus", — og en Have. I Haven til
Chr. VII’s Palæ, paa samme Sted som et ældre Lysthus, staar en smuk P a v illo n ,
bygget i 1760’erne som „Voliere", Havesal med „Fuglehus", efter Tegn. af Jardin
„dans toute la simplicité antique". Den er af rød bornholmsk Sandsten og bestaar
af en aaben Rotunde, der bæres af ioniske Søjler og overdækkes af et Kobber-
kuppeltag, samt to smaa Sidefløje og en lukket Omgang bag Rotunden.
Amalienborg Plads
har i 1886 faaet Mønsterbrolægning med Mosaik langs Pa-
;æerne og omkring Rytterstatuen (udført af italienske Arbejdere); den kostede
c. 125,000 Kr. Et Par af de oprindelige, med Statuen samtidige Lygtepæle staar
nu paa Løvenborg (se 11
p.
443).
L itt.: O. C. Nielsen, Amalienborg, 1-III. Kbh. 1925.
Umiddelbart op til Amalienborg („Chr. IX’s Palæ") og under samme Bestyrelse
som Slottet ligger i Amaliegade det saakaldte
Gule Palæ,
en smuk Bygning i
fransk-nyklassisk Stil, 3 Stokv. høj over Kælderen, med stukforsiret, gulmalet Fa
fade. Palæet er opf. 1764 efter Tegn. af Jardin (se „Fra Arkiv og Museum" I
p. 32) for Købmand H. F. Bargum og købtes 1809 af Kongen (Skøde 8/i 1810).
Det indrettedes til Bolig for Arveprinsesse Caroline (der da kaldtes for „Kron
prinsesse , hvorfor det i længere Tid beholdt Navnet „Kronprinsessens Palæ"), da
hun 1812 blev forlovet med sin Onkel Prins Chr. af Hessen; men han døde 1814.
Senere benyttedes det til Indlogering af Fyrster, deribl. Hertug Vilhelm af Gliicks-
borg (Chr. IX’s Fader) under hans aarl. Besøg, og Prins Henrik af Oranien; 1833-35
beboedes det af Chr. IX’s Broder Prins Vilhelm, fra 1837 af Chr. IX selv; først
som ugift, fra 1842 som gift, indtil 1865, da han flyttede over i Amalienborg, og
fra 1865 af davær. Kronprins Frederik indtil hans Bryllup 1869. Desuden har
det bl. a. huset den svenske Konge Carl XV og den senere russiske Kejser
Alexander III og Prinsesse Dagmar under deres Besøg ved Kongens Sølvbryllup
1867, senere beboedes det af Kongens Brødre Prinserne Vilhelm og Hans, og
fra 1885 beboes det af Prins Valdemar. — I Gaarden ligger en gammel, stor
Staldbygning og en 1876-77 opf. Bygning med Vognremiser og Funktionær
boliger.
Prinsens Palæ
(„Palæet i Kalveboderne"), Frederiksholms Kanal, i den efter
1660 anlagte Bydel i Kalvebodstrand. Paa det nuv. Palæs Grund opførte Købmand
Vigandt Michelbecker 1684 en stor og anselig Gaard paa Hj. af Frederiksholms
Kanal og Ny-Vestergade, der kaldtes Vigandtsgade efter ham. Her var en Tid
Kapel for.de Reformerte (se p. 306). Fr. IV lejede Gaarden (Ejer: Grosserer Vilh.
Edinger) til Brug for Peter den Store, da han opholdt sig i København i 1716,
og da Kongen ombyggede Københavns Slot, købte han Gaarden, lod den efte^
Køb af flere Nabogrunde ombygge (Arkitekt: J. C. Krieger) og bestemte den til
Bolig for Kronprinsen (Chr. VI). Af disse ældre Bygninger staar nu kun de to
nederste Stokværk af den lange Ny-Vestergadefløj, medens barokke Sandstens
dekorationer fra det Krieger’ske Palæ har fundet Anvendelse paa det nyere Palæ,