163 / 633
Kongens Have og Amalienborg.
355
Kongens Fødselsdag 16A. Branden, der kostede 171 Mennesker, især af de bedre
Klasser, Livet, fortærede det lille Teater i Løbet af et Kvarter, og af Slottet blev
kun Kirken og Havebygningerne m. m. staaende (sml. L. Bobé, Operahusets
Brand, Kbh. 1889, optrykt i: Renais. til Empire, Kbh. 1916). Chr. V tænkte straks
paa at lade Slottet genopføre, Dronning Charlotte Amalie udvidede Haven helt ud
til Kastellet ved Køb af Kansleren Peder Reedtz’s Havegrund, og Ole Rømer ledede
i 1690’erne de forberedende Arbejder paa den med Ruiner opfyldte Plads. 1694
underhandledes med den svenske Arkitekt N. Tessin, men hans Tegninger, som
forelaa færdige 1697 (sml. Christiansborg p. 330), krævede for store Summer, og
Kongen lod da Kirken (se p. 267) og de andre Bygninger helt nedbryde. Fr. IV
Sophie Amalienborg. Efter J. J. Bruun.
rejste 1723 et „Lysthus", en ottekantet Pavillonbygning (Arkt.: J. C. Krieger),
hvortil sluttede sig Orangerier, Buegange og Stalde paa begge Sider. I Pavillonen
var der i Stuen Spisesal, og fra den øvre Etage havde man Udsigt baade over Haven,
hvis Anlæg i fransk Stil blev fuldendt 1730 (om Statuer sml. p. 353), og som i
de følgende Aar yderligere smykkedes med Springvand, og over den nye, store
Eksercerplads („Mønsterpladsen"), som Kongen efter 1728 lod indrette N. for
Pavillonen, og som strakte sig helt ud til den nuvær. Toldbod. Men 1749 blev
den Kanal, der begrænsede Haven ud til den nuvær. Skt. Annæ Plads og Bred
gade, tilkastet, og hele Terrænet med Have og Eksercerplads blev reguleret og ud
lagt til Byggegrunde; der skulde her opstaa en ny, storartet Bydel, Frederiksstaden.
Grundstenen til dens Kirke nedlagdes s. Aar (se p. 269), adelige og Rigmænd op
fordredes til at bygge og fik fri Grunde med Forpligtelse til at opføre Pragtbyg
ninger, og 3/io 1749 fik Kbh.’s Kommune Skøde paa Haven og Eksercerpladsen,
medens Kongen dog forbeholdt sig de Grunde, paa hvilke de 4 „Hoteller" omkring
den store Frederiksplads skulde opføres efter en Idé, som vistnok skyldes Tuscher,
men som udførtes af N. Eigtved (M. Due, C. M. Tuscher, Kbh. 1916 p. 108;
Munthe af Morgenstjerne, N. Eigtved, Kbh. 1924, p. 122 f.; Weilbach i „Archi-
tekten" XXVI
p.
165). Disse Grunde skænkede Kongen til 1) Overhofmarskal,