![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0164.jpg)
358
Bygninger og Institutioner.
akademi indtil 1828, da det efter en Hovedreparation blev indrettet til Bolig for
Prins Frederik Carl Christian, den senere Fr. VII, og hans Gemalinde Vilhelmine;
her stod ogsaa hendes andet Giftermaal med Hertug Carl af Glucksborg i 1838.
men da de snart efter flyttede til Kiel, blev det 1839 Bolig for Landgreve Vilhelm
af Hessen og hans Gemalinde (f 1864), og her stod Chr. IX’s Bryllup
26/5
1842;
da Landgreven var død 1867, blev det indrettet til Residens for davær. Kronprins
Frederik, der flyttede herind 1869 efter sit Giftermaal med Prinsesse Louise og
vedblev at bo her, efter at han 1906 blev Konge; efter hans Død 1912 beboedes
det af Enkedronning Louise og hendes Børn indtil Enkedronningens Død 1926.
Riddersalen paa Amalienborg, Chr. VH’s Palæ.
— Det Levetzauske Palæ blev efter Arveprins Frederiks Død 1805 beboet af
Sønnen Chr. Fr., den senere Chr. VIII; her fødtes Sønnen Fr. VII i 1808, og
her døde Chr. VIII 1848, hvorefter Enkedronning Caroline Amalie residerede her
til sin Død 1881. Efter Christiansborgs Brand 1884 flyttede Udenrigsministeriet
hertil, indtil Palæet efter den fornødne Restauration indrettedes til Bolig for davær.
Prins Christian i 1898 efter hans Giftermaal med Alexandrine, Hertuginde af
Mecklenburg; Palæet beboes vedblivende af Kongeparret.
Af Palæernes Indre, der fra Beg. var ensartede i Planen og alle dekorerede i
Rokokostil, skal særlig nævnes Festlokalerne i Beletagen i
Chr. VII’s Palæ,
som
staar omtrent i deres oprindelige Skikkelse fra Moltkes Tid og præges af#hans
Interesse for fransk Kunst (Mario Krohn, Frankrigs og Danmarks kunstn. Forbin
delser I p. 85 f., Kbh. 1922). Den pragtfulde, med Guld paa hvidt, med Spejle
og Marmorkaminer dekorerede R id d ersa l, 14
x
9 m, indtager Midten af Byg
ningen indenfor Søjlepartiet og er c. 7,5 m høj, idet den ogsaa gaar gennem
Mezzaninetagen; i Salen, hvis Rokokodekorationer er udførte af le Clerc, findes
Dørstykker af Louis XV’s Hofmaler, Fran^ois Boucher, samt Vægmalerier af Fr. V