181 / 633
ai underordnede Betjente; Bygningen, tildels af Bindingsværk, bestod af 3 Længer
med Kælder og eet Stokv.; 1705-06 blev Forhuset forhøjet med en øvre Etage ud
til den nuv. Runddel (Arkt. Brandenburg), der tjente som Rendebane. Haven laa
dels S., dels V. for Gaarden, og i sidstnævnte Retning førte en Allé, der senere blev
en af Hovedakserne i Frederiksberg Haves franske Anlæg, ud til en Fasanhave om
trent paa den nuv. Fasangaards Plads. Da Prinsen imidlertid snart fandt Gaarden
altfor lille, besluttede han at opføre et Slot paa den nærved liggende Valby Bakke;
14/s 1699 paabegyndtes Arbejdet, og da han nogle Maaneder efter blev Konge,
blev det saaledes fremskyndet, at Slottet væsentligt stod færdigt i Slutn. af 1703;
det havde kostet c. 55,000 Rd. Det fik da sit nuvær. Navn, men kaldtes længe
„das obere Haus“ i Modsætning til Prinsens Gaard, „das untere Haus“, der blev
staaende uforandret indtil 1753, da Hovedbygningen brændte; af de to Bygninger
ved Havens Indgang — det tidligere Laurierhus, hvor Haveselskabet nu har Lo
kaler, og Slotsforvalterboligen, nu Haveinspektørbolig —, er Orangerihusets Mure
ældre end Branden, men ombygget af Eigtved 1744, medens den anden Længe
er opf. 1755-56 samtidigt med Portgitteret ud til Runddelen (Arkt.: Thurah; Piller
nes Skulpturer af Hanel). Slottet paa Bakketoften var i sin ældste Skikkelse et
enfløjet Lysthus af beskedne Dimensioner. Kongen havde 1696 ladet den svenske
Arkitekt Nicodemus Tessin udarbejde en Plan til hele Anlægget og havde
tænkt sig at opføre Slottet efter Forbillede af de fyrstelige Villaer i Frascati
i Italien, men opgav det i første Omgang. Bygmester Ernst Brandenburg
ledede Arbejdet; Bygningen, som svarer til den midterste Del af det nuværende
Slots Hovedfløj (40 X 16 m), fik Murstensmure over høj Granitkvadersokkel
og over de hvælvede Kældere samt to høje og et lavere øverste Stokværk, det
temmelig flade Tag havde 6, med Billedhuggerarbejder prydede Gavle og Altan
baade mod N. og S. over det lidt højere Midtparti, ligesom der var Portaler med
Stentrapper (fra Beg. kun ved den nordi. Side) paa begge Langsider. Mod Syd
rejstes et Porthus, oven paa hvilket der indrettedes et Vandreservoir til Havens
Fontæner og Kaskader, og som adskiltes fra Slottet ved en aaben Gaardsplads.
Det Indre, til hvilket der førte „Italienske Trapper", var pragtfuldt udstyret, navnlig
Kongens og Dronningens Gemakker i 1. Stokv. og de store Sale i det øvre Stokv.
med Stukarbejde og Loftsmalerier af Krock, d’Agar, Coffre, Jak. Coning o. a. samt
en Del Malerier fra det nedbrudte Slot i Gliickstadt. Slottet var dog saa lille, at
der lige efter Fuldendelsen maatte indrettes Værelser til Hofbetjentene oppe under
Taget, og efter at Kongen havde boet der i Eftersomrene 1704-06, lod han det
betydeligt udvide 1708-09 under Ledelse af J. C. Ernst. For Enderne af den ældre
Hovedbygning tilføjedes nu to Tværfløje (saa at Slottet fik Form af et H), og den
indre Udstyrelse fuldendtes med Stukarbejder af Nerger, Ehbisch, J. C. Sturmberg,
Carbonetti m. fl. og nye Loftsmalerier; endvidere indrettedes Slotskirken i Østfløjens
Kælder, strækkende sig op i Stueetagen, med Alterbillede (Nadveren) og Lofts
maleri (Johannes’ Aabenbaring) af Krock samt Gallerier mod N. og S. Ved U
videlsen benyttedes Hovedtanken fra det førnævnte Tessinske Projekt, især i Grund
planen. Nedenfor Bakken opførtes en Staldgaard med Vognremise og Køkkenbyg
ning, hvorfra en endnu bevaret underjordisk Gang fører op til Slottet. Først 171
synes Arbejderne at have været færdige, og der var med de ovenn. 55,000 med-
gaaet ialt c. 190,000 Rd. Fr. IV opholdt sig ofte paa Slottet, især inden Fredensborg
blev færdig 1722; 7s 1716 var Peter d. Store og Gemalinde Gæster her og spiste
oppe paa den for sin vide Udsigt bekendte Altan; 37s 1721 blev Anna Sophie
kronet til Dronning her; ogsaa under Kbh.’s Slots Ombygning boede Kongefamilien
Det Bernstorffske og Det Dehnske Palæ. Frederiksberg Slot.
373