213 / 633
Frederiksberg Politigaard. — Universitetet.
405
Undervisningsanstalter og Skoler.
Universitetet og dertil knyttede Institutioner.
Allerede Erik ai Pommern
havde 1419 faaet pavelig Tilladelse til at oprette et Universitet (dog maatte der
ikke foredrages Teologi!), men først under Chr. I kom Planen til Udførelse, idet
han under sit Ophold i Rom 1474 fik den pavl. Tilladelse fornyet. Den pavl. Bulle
er af 19/e 1475, og ved kgl. Kundg. af 4/n> 1478 oprettedes Universitetet, idet
Kongen samtidig fritog det for verdslig Jurisdiktion og gav det en selvvalgt Øv
righed under Roskildebispen som Kansler samt overdrog Mag. Peder Albertsen at
rejse til Udlandet for at skaffe Lærere. Han og Lærerne drog 10/s 1479 ind i Frue
Kirkes Skole (S. for Kirken i det nuv. Dyrkøb), hvor Forelæsningerne skulde
holdes-
l/a
1479 foregik Indvielsen i Frue Kirke, og Dekanen i Kapitlets Skole,
Mag Jesper Henriksen, blev første Rektor; 28/n s. Aar fik det sine af Lunds
Ærkebisp udarbejdede Statutter. Da Pladsen i Skolen var for indskrænket, fik det
allerede i 1479 nye Lokaler i Raadhuset paa Hj. af Nørregade og Raadhusstræde
(se p. 394). Men Universitetet var i denne første Periode meget daarligt økono
misk udstyret, da Kongen vistnok ikke havde lagt bestemte Indtægter til det; der
var næppe mere end 8 Professorer, og de lønnedes med Præbender og Vlkarl^r
af Kapitlet. Universitetet var ikke meget besøgt, da de studerende helst som hid
til tog til de udenlandske Skoler; vel forbød Kong Hans danske at rejse til frem
mede Universiteter (undt. Upsala), før de havde studeret 3 Aar i Kbh., ligesom
han for at ophjælpe Kbh.s Univ. lod Raadhusbygningen omdanne og forbedre, og
Chr. II gjorde ogsaa en Del for det; men alt dette var for lidt til at kunne bringe
Liv; dertil kom de stærke religiøse Brydninger under Fr. I, baade Lærere og tu-
denter forlod det katolske Universitet og søgte til de nye Skoler, og 1531
ev
der ikke mere valgt nogen Rektor, saa at Universitetet i Virkeligheden var op
hævet. Vel blev det efter Fr. I’s Død 1533 vedtaget at genoprette det, men først
efter Grevens Fejde blev det til Alvor. Ved en Forsamling i Frue Kirke /» 153/
vedtoges Genoprettelsen, og 10/e 1539 fik Universitetet sin nye af Bugenhagen ud
arbejdede „Fundats og Ordinans0, der sikrede det visse Indtægter. Samtidig i
det til Lærebygning den gamle katolske Bispegaard, der laa paa Hj. af Nørrega e
og Frue Plads og indtog noget over en Fjerdedel af den nuv. Umversitetsfirkan
(omtr. den nuv. vestl. Gaard); den maatte dog først istandsættes (bl. a. blev Bag
sværd Kirke nedbrudt, for at Materialerne kunde anvendes her), og midlertidig
maatte Professorerne ty til Frue Kirke. Ved Genoprettelsen forøgedes Lærerkræ
terne (3 Teologer, hvoraf den ene var Sjæll. Bisp, en Jurist, 2 Medicinere og
Læsemestre i de filosofiske Fag). Men iøvrigt var Forholdene kun smaa; først
under Fr. II blev der mere Fremgang, da Mænd som Niels Hemmingsen kaste e
Glans over det, Lønningerne forbedredes, og Kommunitetet (se p. 410) oprettedes
1569. Ogsaa under Chr. IV skete heldbringende Forandringer; Lærerpladserne og
Indtægterne forøgedes, Observatoriet og Regensen oprettedes m. m.; der opførtes ogsaa
en ny Bygning, ligesom de gamle forbedredes, og Universitetspladsen udvidedes.
Følgende Bygninger fandtes paa Chr. IV s Tid paa den fra Beg. af 15. ar .
stammende katolske Bispegaards Grund; Nordsiden af Grunden bestod af
Konsi-
storiebygningen,
den eneste endnu eksisterende Levning af Bispegaar en, en
Bygning i et Stokv. og Kælder af røde Sten i middelalderlig Skifte; dens Ydre er
iøvrigt meget forandret, og i det Indre er kun bevaret Kælderen med 6 Hvæ
vinger (vistnok ikke oprindelige), baarne af to romanske Granitsøjler (se H Be
ring Liisberg, i „Architekten” April 1904); Bygningen, der har været benyttet af