214 / 633
406
Bygninger og Institutioner.
Konsistoriet siden Universitetets Oprettelse, indeholder foruden Kældrene en For
samlingssal og to hvælv. Sidekamre. Paa Vestsiden ud mod Nørregade laa den
første, 1569-70 opf.
Kommunitetsbygning
— „Klosteret" kaldet, fordi Alumnerne
først blev bespiste i Helligaandsklosteret — , i 2 Stokv. af Bindingsværk med
Trappetaarn ind til Gaarden; den brændte 1641 og blev genopf. af Sten 1643.
S. for den paa Hj. af Nørregade og nuv. Frue Plads, dengang Kirkegaard, laa
den første egentlige Universitetsbygning, det
ældste Kollegium,
en gotisk Byg
ning i 2 Stokv. med Trappegavle; den solgtes 1622 til Kommunitetet, indrettedes
til Spisesal og sammenbyggedes 1623-24 med den senere Kommunitetsbygning,
med Bevaring af de gamle Kældermure. Paa Sydsiden ud mod Kirkegaarden laa
en Bygning i Renæs
sancestil i 2 Stokv.,
opf. 1545 og først
bestemt til Studenter
boder, men derpaa
indrettet til Auditori
um i Stuen og Bib
liotek paa 1. Sal; i
1639 blev Stuen ind
rettet til anatomisk
Teater, hvorefter Byg
ningen kaldtes
domus
anatomica.
(En i 1905
funden, fra
denne
Bygning hidrørende
Tavle er i 1916 restau
reret og opsat i Por
ten mellem Universi
tetets Hovedbygning
og Kommunitetsbyg
ningen). Paa Østsiden
(omtr. hvor nu Solennitetssalen er), hvor der før ogsaa havde ligget en Bygning,
maaske Bispegaardens Hovedbygn., opførtes 1600-01 et ansel. Stenhus i 2 Stokv. med
Taarn med Spir (indv.20/« 1601), der havde været bestemt til Kommunitetsbygn., men
blev indrettet til Forelæsningssale,
det nye Kollegium.
Endelig udvidedes Grunden
ved kgl. Gavebrev af
78
1600 med Strækningen N. for Konsistoriebygningen ud
til Krystalgade (dengang: Skidenstræde) til Anlæg af en „medicinsk Have" (Bota
nisk Have), omtr. hvor nu Zoologisk Museum ligger.
Under de flg. Konger havde Universitetet ikke nogen Fremgang; efter Krigen
var det 1660 næsten helt gaaet i Staa, og Enevælden virkede ikke heldbringende
for det frie Aandsliv; det var væsentlig en Præsteskole, hvor teologisk Em
bedseksamen var den eneste; dog Holberg kastede Lys over det i Beg. af 18.
Aarh. Da ophørte helt dets Virksomhed ved Byens Brand 1728, der lagde dets
Bygninger i Aske, saa at kun Murene stod tilbage, og ødelagde en stor Del af
dets Samlinger. Der var Tale om at forlægge Universitetet til Viborg. Men snart
blev der dog taget fat paa Bygningernes Genopførelse under Ledelse af Overland-
bygmester J. C. Krieger. Først opførtes Kommunitetsbygningen langs Nørregade,
indv.
7
/
12
1731 (da Bespisningen in natura ophørte 1736, blev Bygningen efterhaanden
taget i Brug til Fribolig for Professorer og deres Enker samt Prokansler, Audi