215 / 633
Universitetet.
407
en bedre Plads. Struensee havde til H ensigt grundigt at reform ere U n iversitetet,
ved Forordn af 15/e 1771 ophævedes dets sæ rlige Jurisdiktion, og Biskop Gunnerus
udarbejdede en Plan for den nye O rdning; vel standsede A rbejdet ved S ta e n se e s
Fald, men det vakte Røre førte dog til en ny Fundats af
U
1788, der
sine
Hovedtræk har væ ret gæ ldende til ind i dette Aarhundrede. N avnlig forøgedes
Læ rernes Antal, og Eksam inerne om ordnedes. I den flg. Tid, isæ r under Her g
Fr Chr af A ugustenborgs Patronat, fandt Reform er Sted, hvorved flere af Gun
nerus’ Ideer blev til V irkelighed. I 1805 ophævedes Patronatet og en D ik t i o n
paa 3 M edlemm er fik O verstyrelsen. Bom bardem entet 1807 kaldte atter U lykken
ned over U n iversitetet; dog var det kun det store Auditorium, som helt ødelagdes
m edens Komm unitetsbygningen slap med større eller m indre Beskadige ser
g
K onsistoriebygningen blev næsten urørt. D e daarlige Tider, der om, ry
®
oasaa i høj Grad U n iversitetet; det m aatte, saa godt det lod sig gøre, indrette
sig i K omm unitetsbygningen og andre Sted er; først 1831 begyndtes paa G en
opførelsen af U niversitetsbygningen efter T egn. af P. M alling (hans første Pro ekt
fra 1819, der var i pragtfuld græ sk Stil og om fattede hele Stræ kningen m ellem
Nørregade og Fiolstræ de, blev ikke antaget, da det var for kostbart), og • io 1836
indviedes den nye Bygning, der kostede c. 200,000 Rd. Siden da er det stadig
torier N aturaliesam l. o sv .); selve U niversitetsbygningen, „det store Auditorium
opf paa M urene af „det nye K o lleg ium 1* (dog uden Taarnet), indviedes
/»
1732,
og de vid en skabelige Institutioner blev ogsaa efterhaanden restituerede, ligesom
andre B y gn in ger opførtes, de sidste Professorboliger dog først under Fr. V . Sam
tidig med G enopførelsen var der givet en ny Fundats
1732, hvorved bl a.
Professorernes økonom iske Stillin g ændredes (deres Tal indskrænkedes til 15)
H istorien og det juridiske og m edicinske Studium fik større Betyd nin g m. rm
Løbet af 18. Aarh. fulgte andre gode R eform er; N aturvidenskaberne kom m ere i Fo r
grunden, der oprettedes saaledes et kem isk Laboratorium , og Botanisk Have fik
Kælder under Konsistoriebygningen.