227 / 633
Botanisk Have og Astronom isk Observatorium .
419
herbariet c. 400,000 opklæbede Eksemplarer). Endvidere findes et 1888-90 opf.
B o ta n is k L a b o ra to rium (delt i et planteanatomisk og et plantefysiologisk Lab.),
af røde Mursten med Anvendelse af Granit, Kridtsten og Kalksten, bestaaende af
en Hovedfløj og en Tværfløj i Kælder og to Stokv. (Arkt.: J. D. Herholdt); for
uden Arbejdsrum indeholder det Auditorium og Bolig for Direktøren og Prof. i
Plantefysiologi. I Museets Læsesal Portrætmedaillon af C. Linné (Afstøbning efter
Sergel) og en Buste af Landskabsgartner Flindt. I Væksthusene staar en Buste af
Fr. V (før i den bot. Have ved Amalienborg, derpaa ved Charlottenborg), af
Hartmann Beeken (fuldendt af Wiedewelt, der ogsaa har gjort Marmorfodstykket);
foran Væksthusene er der et af J. C. Jacobsen skænket Springvand.
Foran
Laboratoriebygningen opstilledes i 1927 en Buste af Botanikeren Eug. Warming.
Observatoriet.
Forsk. Gengivelser af antikke Kunstværker, skænkede 1909 af Dr. Carl Jacobsen,
er opstillede i Haven.
L itt.: Joh. Lange, Erindringer fra Univ. bot. Have ved Charlottenborg, Kbh. 1875,
Særtr. af Bot. Tidsskr. — J. C. Jacobsen og T. Rothe, Væksthusene i bot. Have, Kbh.
1879. — N. Hartz, Væksthusene i bot. Have, Kbh. 1 8 95 . — Bruun og Lange Danm.s
Havebrug og Gartneri til 1919, Kbh. 1920, p. 3 00 flg. - C. Hansen Ostenfeld, Botan.
Have gen. 50 Aar, i Univ. Festskr. 1924.
Astronomisk Observatorium .
Allerede 1589 indrettede Tyge Brahe et Obser
vatorium paa Volden i „Vandmølletaarnet“, men sit egentlige Observatorium fik Byen
først ved Rundetaarns Opførelse; om dette se p. 242 flg. Da en Flytning tilsidst
blev nødvendig paa Grund af de indskrænkede Forhold og de stærke Rystelser,
som Vognfærdselen foraarsagede, opførtes paa Rosenborg Bastion overfor Rosen
borg Slot (hvor dengang laa Voldmesterens Bolig og Resterne af en Mølle) efter
Tegn. af Bygningsinsp. Chr. Hansen den nuvær. Bygning for 182,927 Kr. (med
Instrumenter) 1859-61 (Grundst. nedl. 15/u 1859, tagen i Brug Sept. 1861) af gule
Mursten. Den bestaar af et firkantet Midtparti, der krones af en Rundbygning og
kobbertækket Drejekuppel paa 7,5 m i Diameter, og hvis cirkelrunde indre Rum
omslutter en hul Mursøjle, der bærer Refraktoren; om Søjlen snor sig en Vindel
trappe, der fører op til Kuplen. Midtpartiet har to smaa Udbygninger, hvoraf den