228 / 633
420
Bygninger og Institutioner.
sydi. danner Hovedindgangen, den nordi. er et særskilt Observationsværelse. Paa
begge Sider af Midtpartiet er der to lavere Meridianværelser, det ene med Meri
diancirklen, det andet med et Passageinstrument; til disse Værelser slutter sig ved
Bygningskompleksets Ender to Huse med Gavlene ud til 0 . -Voldgade, hvoraf det
ene er Professorbolig, det andet Bolig for Observator, en Assistent og Bud; i
Haven tre mindre Bygninger med Instrumenter og fotografisk Laboratorium. En
betydelig Ændring i det Indre foretoges 1894-95, idet den 1861 opstillede Refrak
tor (28 cm Aabning) afløstes af et nyt Instrument baade til optiske og til fotogra
fiske Iagttagelser (henholdsvis 36 og 20 cm Aabning), der kostede c. 40,000 Kr.
Af Nyanskaffelser fra senere Tid skal nævnes: en Spektrograf, et Fotometer,
Maaleapparat for fotografiske Plader, Maaleapparat for Spektre, moderne Regne
maskiner. Observatoriet staar i telegrafisk Forbindelse med Silopakhuset i Frihavnen,
hvorfra der siden w/3 1909 gives Tidssignal (tidl. blev det givet fra Nicolai Taarn) ved
en Kugle, der hejses til Toppen af en Stang og falder hver Søgnedag Kl. 1. Foran
Observatoriet paa Bakken ud til Ø.-Voldgade er 8/s 1876 afsløret en B ro n ce-
sta tu e af Tyge Brahe i naturlig Størrelse, modelleret af H. V. Bissen. I Observa
toriet findes flere malede Portrætter, deribl. af Astronomerne F. W. Bessel (af C.
A. Jensen), Th. Bugge, f 1815, Ole Rømer og d’Arrest, f 1875, og af Chr. IV,
samt Gibsbuster af Tyge Brahe og Admiral P. Løvenørn, i 1826. Observatoriet
udgiver: Publikationer og mindre Meddelelser fra Københavns Observatorium. Til
Observatoriet er knyttet det under Union Astronomique Internationale sorterende
Astronomiske Centralbureau. Biblioteket omfatter c. 10,000 Bind. (Se Universitets-
Observatoriet paa Rundetaarn, Kbh. 1826. - C. F. Pechiile, Kbh.’s Observ og dets
nye Instrument, 111. Tid. 1895. - E. Stromgren, Tre Aartier Celest Mekanik paa
Kbh.s Observatorium, i Univ. Festskr. 1923).
Det B y g n i n g s k omp l e k s , der rummer kemisk Laboratorium og Mineralogisk-
geologisk Museum, Hj. af Ø.-Voldgade og Sølvgade, er opf. 1888-93 efter Tegn. af
Prof. Hans J. Holm for 733,206 Kr. i frit behandlet norditaliensk Renæssancestil paa
ramtsokkel af røde Mursten og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje i Kælder og
2 Stokv. (Fløjen med det skraanende Terræn ind til Botanisk Have har dog 3
Stokv.) medens den 4. Side ud mod Ø.-Voldgade har 2 Professorboliger i 1 Stokv.
og et Gitterparti. Den sydi. Halvdel er Laboratoriet, den nordi. Museet.
Kemisk Laboratorium . Der havde under Chr. IV været et kern. Laborat. i Rosen-
org Have; under Fr. III blev der til Alkymisten Borri indrettet et Laboratorium
af Tømmer i Byens østl. Del („bag Børsen"), som 1669 flyttedes til Rigensgade
Garpn'S0”Sh0r o Pl3dS); d6t kaldtCS ° Uldhuset
ben>rttedes senere til
Kvæsthus og Fabrik. 1759-78 var der Laborat. paa Charlottenborg, i Forb. med
MoHkes Natural- og Husholdnings Kabinet. I 1788 indrettedes et Laboratorium i
e
rivhus i den gi. Botaniske Have ved Universitetet; i den flg Tid benyttedes
skiftende Lokaler; 1829 flyftedes de, „1 den da „preftede po.yteknVke L ^ a S , !
hvorunder Ørsteds Gaard 1852 inddroges. Om Laboratoriets ældre Hist se Univ
Aarsskr. 185/. Endelig bevilgede Rigsdagen 1856 af Universitetets Midler 97 000
Rd. il en egen Bygning, der opførtes i Ny-Vestergade (Nr. 11) efter Tegn. af N.
for
K e-
°k1 °hg 1!+ ViedeS
2 1859 0g 1888' 93 °pførtes de nuværende Bygninger
for Kemisk Laboratorium og Mineralogisk Museum (s. ovfr.) paa Hj. af Ø.-Voldgade
ef Varc!agCr den alm Undervisni^ « Kemi for matematisk-
naturvidenskabehge og lægevidenskabelige Studerende samt den særlige Under
visning , organisk Kemi for Universitetsstuderende og Fabrikingeniører i 1927
undervistes c. 300 Studerende i hvert Halvaar.
ngemører, i iy;/