231 / 633
Regensen.
423
Præstegaards Grund (610 m2), der af Kommunitetet blev købt af Trinitatis
Kirke. Samtidig blev der efter Overenskomst med Københavns Kommune for at
forbedre Færdselsforholdene i Købmagergade mellem Regensen og Rundetaarn i
1908 anbragt en Buegang gennem Regensbygningen langs med Købmagergade.
Ved disse Byggeforetagender (Arkt. Martin Borch), der suppleredes med en Hoved
reparation af de gamle Bygninger, blev de hygiejniske Forhold forbedrede saa
meget som det overhovedet var gørligt. Det gamle Kontubernal-System, hvorefter
2 Studenter var fælles om 2 smaa Værelser, blev afskaffet, saaledes at hver Student
faar enten 2 smaa Værelser i den gamle Del eller 1 større Værelse i den nye
Fløj.
Der blev endvidere indrettet Tekøkkener m. m.
Opførelsen af Bue
gangen mod
Køb
magergade (om Martin
Borchs Plan til Bue
gangen se 111. Tid.
1896-97 Nr. 32 p. 514-
15) medførte en fuld
stændig Ombygning af
Kirkefløjenslndre; Stue
etagen bag Buegangen
indrettedestil Bibliotek,
og 1. Salen, der tidli
gere var delt i 2 Stuer
(Læsesal og Musikstue),
til en c. 100 m2 stor
Læsesal, saaledes at der
ved Siden af den i Kry
stalgadefløjen blev ind
rettet en Musikstue. I
den nye fjerde Fløj er
Regensens Buegang.
der Fægte- og Gymnastiksal i Kælderen. - Regensen, der staar i nøje Forbindelse
med Kommunitetet, har nu Plads til 103 Studenter, som faar Fribolig, Brændsel og
Kommunitets- og Regensstipendiet, der tils. nu udgør c. 85 Kr. maanedhg hvoraf Re
gensens er c. 10. Privilegerede til at nyde Stipendierne er under visse Betinge ser
Færinger og Grønlændere samt af hvert Aars Studenter to Fredenksborgensere.
Tilsynet med Regensen udøves af en Regensprovst (præpositus), der udnævnes a
Konsistorium blandt Universitetsprofessorerne, samt en Viceprovst, der ligeledes
udnævnes af Konsistorium; begge har Fribolig paa Regensen. -— B y g n i n g e r n e
bestaar af 4 Fløje af røde Mursten paa Sokkel af bornholmsk Sandsten. Kir e-
fløjen mod Købmagergade indeholder Buegangen, hvis Hvælvinger er udførte at
Monier; denne Fløj har ind mod Gaarden et lille „Taarn" med Ur og en Morgen
stjerne af forgyldt Kobber. Af de to Sidefløje har den mod Krystalgade
%
den
mod Kannikestræde 3 Stokv.; den nye fjerde Fløj har 4 Stokv., alt foruden Kælder.
De skævt sammenbyggede Fføje indeslutter det meget stemningsfulde Gaardsrum,
i hvis Midte staar den af Regensprovst A. C. Hviid 1785 plantede, ofte besungne
Regenslind. 1 Kannikestrædefløjen findes Hovedporten; til venstre^ de^ e vlses
det Værelse, der var Ligbærerkontor indtil 1859, idet Studenterne 1712-91 havde
Bevilling til at bære Lig for en vis Takst (efter 1791 fik dog Kommunitetet Ind
tægten af Ligbæringen,
18 59
overgik Privilegiet til Kommunen; se H. Weitemeycr,
Studenternes Ligbæring, i Kulturskildringer fra Kbhvn. i det 18. Aarh., Kbh. 1916).