238 / 633
og Schmidten, senere ogsaa Forchhammer. Dette Udvalg gik langt videre, idet
det foreslog en Skole, der navnlig skulde meddele unge Mennesker med de for
nødne Forkundskaber en saadan Indsigt i Matematik og eksperimentel Naturviden
skab og en saadan Færdighed i Brugen af disse Indsigter, at de derved kunde
vorde fortrinlig brugbare til visse Grene af Statens Tjeneste saavel som til at
forestaa industrielle Anlæg. Der blev derefter udarbejdet Forslag og Planer, og
ved kgl. Reskr. af 37/i 1829 oprettedes Læreanstalten. Universitetet overlod An
stalten Lokaler i en Professorgaard i Skt. Pederstræde i Forbindelse med Stue
etagen i en tilstødende Professorgaard i Studiestræde, som var tildelt Ørsted 1824
til Beboelse, og som han ogsaa fremtidig skulde beholde. Her foretoges nu de
nødvendige Byggeforetagender (beregn, til 16,731 Rd.), idet der i Skt. Pederstræde
indrettedes Læsesal, fysisk Instrumentsamling, kemisk Laboratorium m. m. og i
Studiestræde Tegnestuer og et lille Auditorium. Efter at der var fastsat et fore
løbigt Reglement, og Ørsted var udnævnt til Direktør samt Lærerne, deribl. de
ovenn. Mænd, Thune dog undtaget, var udnævnte, foregik Indvielsen 5/u 1829.
Foreløbig toges der dog kun smaat fat; der manglede Midler, og der manglede
især Lærere i de rent tekniske Fag; Undervisningen begyndte med 12 Eksami
nander (af hvilke der fordredes enten en særegen Forberedelseseksamen eller den
filosofiske Eks. ved Universitetet eller Officerseks.). Undervisningen var toaarig
og ordnet i to Studieretninger: Mekanik og anvendt Naturvidenskab. Tillige op
rettedes et mekanisk Værksted til Elevernes Uddannelse i praktisk Haandværk,
hvad der dog snart viste sig uforeneligt med Studiet paa Grund af den korte Ud
dannelsestid, hvorfor denne Virksomhed ophørte allerede 1831, medens Værkstedet
dog bestod indtil 1860, men kun gav Uddannelse til Haandværkslærlinge. Ved
Læreanstalten viste der sig snart Trang til en 3. Retning: Ingeniørstudiet; allerede
1836 gjordes der Forsøg i denne Henseende; men det strandede, og skønt det
flere Gange gentoges, lykkedes det først 1857, og det endda kun ved private
Midler, at faa oprettet Kursus for Ingeniører med Vej-, Bro- og Vandbygning som
Hovedfag; 1858 overtog dog Staten ogsaa dette Kursus, som snart blev det mest
besøgte. Imidlertid var ogsaa Studietiden bleven udvidet til 37s Aar (senere til
4 1/s), nye Undervisningsfag kom til, og de studerendes Tal var i stadig Stigen,
saa meget mere som mange andre end de egentlige Polyteknikere søgte Skolen;
saaledes blev den 1833 oprettede Eksamen for Møllebyggere henlagt til Anstalten,
og s. Aar kom Instituttet for Metalarbejdere ind under det, hvilket Forhold ved
varede indtil 1859; 1849-58, indtil Landbohøjskolen oprettedes, gaves der Under
visning for landbrugs- og forststuderende, 1865-78 var der Undervisning og Prøve
for Arkitekter; ogsaa farmaceutiske studerende søgte den en Tid. Pladsen i de
gamle Bygninger slog derfor ikke til, skønt de gentagne Gange var bleven
stærkt udvidet; 1834 havde man lejet Kælder og Stue i Nabohuset i Skt. Peder
stræde, indtil Nabohuset til den modsatte Side, som allerede var købt 1835, blev
nedbrudt 1839, og paa Grunden opførtes en Tilbygning til Læreanstalten; da Ør
sted, som vedblev at være Direktør og med største Nidkærhed tog sig af An
stalten, døde 1851, blev 1. og 2. Sal i Studiestrædebygningen inddragne i den,
og endelig blev Lokalerne udvidede 1860 dels ved de omtalte Værksteders Ned
læggelse, dels ved en paabygget Etage til Huset i Skt. Pederstræde og dels ved
Købet af to Nabosteder i s. Stræde, der nedbrødes og bebyggedes (om Bygnin
gerne se Univ.-Aarbogen 1885-86 p. 263 flg.). Allerede 1873 var der Tale om at
opføre en helt ny Bygning paa Fæstningsterrænet, men først 1887 bevilgedes de
fornødne Midler, c. 860,000 Kr.; Bygningen opførtes 1887-90 efter Tegn. af J. D.
430
Bygninger og Institutioner.