TrapKøbenhavnOgFrederiksberg

434

Bygninger og Institutioner.

Christianshavn, Hj. af Skt. Anna- og Dronningensgade; men allerede 1776 over

toges den af Staten som en selvejende Institution og fik Navnet „kgl. Veterinær

skole". Den fik nu flere Lærere og udviklede sig meget i de flg. Aar under For

standerskab af Abildgaard og hans Efterfølger E. Viborg

1822). Derefter gik

Veterinærskolen en Tid tilbage, indtil en Række unge Lærere forberedte dens

Optagelse i den fælles større Undervisningsanstalt. — En lign. Udvikling har

Jordbrugsundervisningen gennemgaaet. Allerede 1765 havde Forstmanden J. G.

v. Langen haft et „Forstseminarium" paa Jægersborg; 1785 oprettedes to Jæger

korps i Helsingør og Kiel, hvortil knyttedes Undervisning i Skovbrug, men kun i

Kiel, hvor den lededes af A. C. H. Niemann 1785-1832, fik den Betydning; i

1832 nedlagdes Kielerskolen, og man indrettede i Kbh., med Undervisningssted

paa Polyteknisk Læreanstalt, en strengere Forsteksamen; Formand i den Kommis

sion, der ledede Undervisningen, blev Jonas Collin, der senere ogsaa var Direktør

for Veterinærskolen. — Omkring Aar 1800 havde der været en Slags Forst

eksamen og en landøkonomisk Undervisning ved Universitetet, og i 1830 var der

indrettet en Landbrugs- og Skovbrugsskole paa Mørupgaard (se III p. 107). Midt i

19. Aarh. rejstes Kravet om en højere Læreanstalt for Landbrugere som Udvidelse

af det Kursus, der fra 1849 fandtes paa Polyt. Læreanstalt. — Landinspektører og

Havebrugere var hidtil blevet eksaminerede af særlige Kommissioner.

Veterinær- og Landbohøjskolens Bygning, hvortil der bevilgedes 170,000 Rd.,

blev opført 1856-58 (indviet 27s 1858) paa Gaarden Roeligheds Jorder (af hvilke den

fik c. 33 ha) efter Tegn. af M. G. B. Bindesbøll. Den gule Murstensbygning bestod

oprindl. af en Hovedfløj (c. 60 m), hvis Hovedfa^ade vender mod 0 ., med et Midt

parti, der springer frem baade paa Øst- og Vestfa?aden, samt mod 0 . to mindre

Sidefløje, alle i 2 Stokv. Skolen fik 7 faste Lærere foruden flere Docenter og ud

dannede fra Beg. Veterinærer, Landbrugere og Landinspektører; 1863 kom Have

brugere til, og Skovbrugsundervisningen, der samtidig blev flyttet til Højskolen,

blev indlemmet i denne 1869; 1921 oprettedes særlig Studieafdeling for Mejeri

brugere. Den første Direktør blev C. E. Fenger. Skolen har stadig udvidet sig;

navnlig efter Midten af 1880’erne er der kommet meget nyt, saaledes Antiseptikken,

Mikroskopien, patologisk Anatomi, Kampen mod Tuberkulosen, Fortsættelseskursus

for Veterinærer (1888) og Landbrugere (1895) samt det nedenfor nævnte Forsøgs

laboratorium og Serumlaboratoriet; P. E. Muller bragte et Gennembrud af nye

Ideer og Arbejdsmaader i Skovbruget, Rostrup grundlagde Plantepatologien, Boas

Forstzoologien osv. Der trængtes derfor stadig til nye Lærerkræfter og til nye

Bygninger. Efter nogle mindre Udvidelser i 1884 og 1888 be\ilgedes ved Lov af

12A 1892 868,000 Kr. til Om- og Tilbygninger, der foretoges efter Tegn. af E.

Gnudtzmann i 1892-95. Hovedbygningen blev gjort dobbelt saa stor, idet Side

fløjene forlængedes c. 10 m mod 0 . og forenedes med en Fløj, i Kælder og 2

Stokv., der opførtes parallelt med den gi. Hovedfløj (paa hver Side 25 m længere

end denne), og som nu danner den 115 m lange Hovedfa^ade mod Bulowsvej.

Over Porten i dens fremspringende Midtparti staar Fr. Vll’s og Chr. lX’s Navne

træk og Aarstallene 1856 og 1892. Desuden opførtes Kontor- og Vagtstuebyg

ningen samt

V. for den gi. Hovedfløj og parallel med denne — Anatomibyg

ningen (opf. 1895, 56 m lang, i Kælder og 2 Stokv.), der sammen med nogle

Staldbygninger omgiver den store Ridebane, og som nu rummer Afdelingerne for

normal Anatomi og Zoologi samt 2 Auditorier og Mælkerilaboratoriet. I Aarene

1918-26 foretoges meget betydelige Udvidelser i Henh. til Love af 19/3 og ‘%

1918. Hovedbygningen udvidedes med en Biblioteksfløj, over hvis Trappetaarn