240 / 633
432
Bygninger og Institutioner.
serne, begrænset af Ø.-Voldgade, Stokhusgade og Rigensgade, og at anvende
dette c. 27* ha store Areal til Udvidelse, dels ved Nybygninger og dels ved An
vendelse af nogle af de Bygninger, der findes paa Grunden. 1928-30 vil saaledes
den saakaldte „Ny Kaserne" ved Ø.-Voldgade blive nedrevet, og i Stedet derfor
vil der med en anslaaet Bekostning af 1,100,000 Kr. blive opført en stor, ny Byg
ning til Læreanstaltens tre teknisk-kemiske Laboratorier.
Den polytekniske Læreanstalt henhører under Undervisningsministeriet og styres
af en Direktør sammen med et Lærerraad, der foruden af Direktøren som Raadets
Formand bestaar af samtlige Lærere og Læreanstaltens Inspektør. Ved Læreanstalten
var i 1928 ansat 30 Professorer, 6 Docenter og 7 Lektorer samt 3 Hjælpelærere,
hvorhos 5 af Universitetets Professorer ogsaa virkede som Lærere for polytekniske
studerende. Endvidere er til Undervisningen knyttet 24 fast ansatte, videnskabe
ligt uddannede Assistenter,' 1 fast ansat, videnskabelig uddannet Tegneassistent og
30 honorarlønnede Undervisningsassistenter. Til Administrationen er knyttet en
Inspektør, en Fuldmægtig, 4 Assistenter og en Kontorist. Der uddannes Ingeniører
paa 4 Retninger: Fabrikingeniører (Kemikere), Maskiningeniører, Bygningsinge
niører og Elektroingeniører, idet de studerende mod Slutningen af Studiet delvis kan
vælge sig et særligt Speciale inden for den paagældende Studieretning. I 1927-28
toges Adgangseksamen af 29; desuden indskreves c. 120 Studenter med matema-
tisk-naturvidenskabelig Studentereksamen og 1 med anden Eksamen. 22 tog Eks
amen for Fabrikingeniører, 39 Eksamen for Maskiningeniører, 50 Eksamen for Byg
ningsingeniører og 36 Eksamen for Elektroingeniører. Det samlede Elevtal var
1890 c. 300, 1903 c. 600, 1920 c. 1200 og 1928 c. 850. Til og med 1928 er der
fra Læreanstalten udgaaet 3758 polytekn. Kandidater; i 1902 var Tallet 971.
Det Bygningskompleks, som blev opf. i 1887-90, ligger paa en c. 5600 m2 stor
Grund. Bygningerne indtager c. 2600 m2, er i modificeret ital. Renæssancestil, af røde
Mursten med Anvendelse af Granit i Sokkel-, Dør-og Vinduesindfatninger m. m .og
bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, hvoraf Midtfløjen (c. 60 x 14 m) har Kælder og
to Stokv. og indeholder en stor Vestibule med Trappegange, Auditorier og Solenni
tetssal (c. 17 x 14 m), der har fladt malet Loft og er prydet med Buster af Læreanstal
tens 6 første Direktører: H. C. Ørsted, G. Forchhammer (begge af H .V. Bissen), C.
G. Hummel (af Th. Stein), C. Holten (af Aksel Hansen), J. Thomsen (af Saabye) og
G. A. Hagemann (af Saabye) samt af Prof. Ad. Steen (af Bøgebjerg), L. F. Holm-
berg (af Saabye), S. M. Jørgensen (af Saabye), J. F. C. E. Wilkens (af Kondrup) og
H. G. Zeuthen (af V. Bissen). I Vestibulen uden for Solennitetssalen staar, skænket
1904 af Direktør for Læreanstalten G. A. Hagemann, som Mindesmærke for den
norske Matematiker N. H. Abel en Broncegruppe (en Yngling baaret af to Genier)
af G. Vigeland; endvidere en Broncebuste fra 1905 af Fysikeren Prof. C.- Chri
stiansen (af V. Bissen). De to Sidefløje (c. 47,5 x 14 m) har Kælder og 3 Stokv.
Fløjen mod Ø.-Farimagsgade indeholder to kemiske, et teknisk-kemisk, et fysisk
kemisk og et bioteknisk-kemisk Laboratorium samt nogle mindre Laboratorier og
Samlinger. Fløjen mod Botanisk Have rummer fysiske Laboratorier og en fysisk
Samling (med flere Sjældenheder, deribl. den Magnetnaal, hvormed Ørsted i 1820
opdagede den elektriske Strøms Indvirkning paa Magnetnaalen), et Maleri af Fy
sikeren Prof. C. Christiansen (Jul. Paulsen) samt en teknologisk Samling, derunder
et Laboratorium for Metalmikroskopi, og endvidere findes der en Inspektørbolig. Paa
Trappegangen i Stuen et Hautrelief af Prof. K. Prytz (af H. Lamberg-Petersen). Den
4. Side af Gaarden ud til Sølvtorvet afsluttes af en lav Forbygning (c. 44,2 m
lang) med Kælder og 1 Stokv., Port og Professor- og Funktionærboliger. Foran