16 / 39
De første Ændringer i Selskabets Statutter
foretoges paa en Generalforsamling den 9.
November 1904. De fleste var en Følge af
de foran omtalte ny Forsikringsarter, der var
indført, og derudover var den vigtigste Æ n
dring et Forslag om at udvide Driftskapitalen
fra 10.000 Kr. til 20.000 Kr. Forslaget moti
veredes af Forretningsføreren med, at Forud
sætningen om, at Fagforeningernes og Syge
kassernes Tillidsmænd skulde medvirke ved
Tegningsarbejdet, var slaaet fejl, samt det i
H. t. Livsforsikringsloven nedsatte Forsik-
ringsraads Ønske om et Reservefond for Sel
skabet. Forslaget om Driftskapitalens Udvi
delse vedtoges, men man naaede ikke længere
end til at faa tegnet 14.652 Kr., hvilket imid
lertid ogsaa har været tilstrækkeligt for Sel
skabet.
Den næste Statutændring foretoges paa en
Generalforsamling den 3. April 1906, og den
angik kun een Paragraf, nemlig den, der be
stemte, hvor stort et Udbytte der skulde kun
ne udbetales til Andelshaverne. Der var til
sikret disse 4 % Rente, men de kunde der
udover, naar Overskuddet blev tilstrækkelig
stort, opnaa yderligere indtil 4 % i Udbytte.
Den sidste Bestemmelse, der aldrig havde vir
ket, blev strøget ved denne Lejlighed. Moti
veringen for Ændringen var, at den oprinde
lige Bestemmelse havde virket hindrende for
Gennemførelse af en særlig Lov om Stempel-
frihed for Selskabets Policer. Denne Stempel
frihed opnaaedes da ogsaa kort Tid efter, og
den kom til at omfatte alle Livsforsikrings
policer paa indtil 1.000 Kr., altsaa ogsaa pri
vate Selskabers; Loven bemyndigede samtidig
Finansministeren til »paa visse Betingelser at
meddele Stempelfrihed til Foreninger eller
Selskaber, der have til Formaal at gøre det
lettere for Folk af den arbejdende Klasse at
tegne og vedligeholde Livs-, Ulykkes- og
Spareforsikringer.«
Et betydeligt Fremskridt gennemførtes fra
I. Januar 1907, idet Selskabet da paabegynd
te Tegning af egentlige Livsforsikringer uden
Lægeundersøgelse (Karensforsikringer). Det
var en i 1906 foretagen Ændring i Lov om
Statsanstalten for Livsforsikring, der mulig
gjorde dette. Den store Sukces, man havde
ventet, blev det imidlertid ikke, og det anfø
res bl. a. som Begrundelse herfor, at Agen
terne, der var vænnet til at tegne Forsikrin
ger med Helbredsattest, hellere vilde fort
sætte med Tegningen af disse; en medvirken
de Aarsag af større Betydning har det sik
kert været, at Karensforsikringerne var knap
saa gunstige for de forsikrede som Lægefor
sikringerne. Disse sidste har da ogsaa ud
gjort en væsentlig Part af de tegnede Livs
forsikringer lige til 1939, og Aaret efter (fra
1. Maj 1940) gik Selskabet helt bort fra Teg
ningen af Lægeforsikringer. Saa mange Aar
skulde der altsaa gaa, før Selskabet fik gen
nemført sit helt naturlige Arbejdsgrundlag.
I 1908 foretoges en Del ret gennemgriben
de Ændringer i Selskabets Overenskomst med
Statsanstalten. Man var nu fuldstændig klar
over, at det Grundlag, man havde ment at
kunne bygge Selskabet paa, nemlig Fagfor
eningernes og Sygekassernes Tillidsmænd,
hvorved en egentlig Agentstab kunde und-
gaas, maatte forlades, og dette var i Realite
ten allerede sket. Det Agentsystem, man der-
Fr. Andersen,
Repræsentantskabets
F o r m a n d
1924
—
1936
.
13