14 / 39
stensen. Formand for Repræsentantskabet
blev P. Knudsen.
Fire Uger efter holdt Repræsentantskabet
sit andet Møde, og paa dette blev det med
delt, at Forretningsføreren overtog sin Funk
tion fra 15. November. Fra samme Dag var
der lejet Kontorlokaler i »Social-Demokra-
ten«s Bygning, Nr. Farimagsgade 47 paa 3.
Sal — et enkelt lille Lokale, der med Lys og
Varme kostede 300 Kr. i aarlig Leje. Det
blev oplyst, at der var bestilt Telefon, Kontor
møbler, Stempler til Tillidsmændene, Kvitte
ringsmærker og en Del Tryksager.
Nu var »Kanonerne« kørt i Stilling. »Sla
get« kunde begynde.
Den første Forsikring i Selskabet tegnedes
den 7. December 1903, og i Løbet af Decem
ber Maaned tegnedes ialt 1 1 Forsikringer.
Efterhaanden kom der noget mere Fart i Ar
bejdet, men det var sikkert en Skuffelse for
dem, der havde været ivrige for Sagens Gen
nemførelse, at det ikke gik meget stærkere.
Man havde, som det ogsaa fremgaar af foran-
staaende historiske Udredning, regnet med, at
man straks kunde sikre sig et betydeligt An
tal Medarbejdere i de Tillidsmænd, som F ag
foreninger og Sygekasser benyttede i deres
Virksomhed. Denne Antagelse slog imidler
tid ganske fejl. Paa samme Maade viste det
sig hiurtigt, at Arbejderne i Almindelighed
ikke af egen Drift sluttede sig til Selskabet,
og her led man altsaa ogsaa en Skuffelse.
Til Ros for Selskabets Ledelse skal det si
ges, at man ikke lod sig slaa ned af denne
Modgang. Det gælder især Forretningsføre
ren, Vald. Olsen, der personlig lagde megen
Energi for Dagen. Han satte sig ikke for
nemt til Rette i Direktørstolen for at modtage
de forsikringssøgende — nej, han opsøgte
dem, hvor de var at finde, og det var et be
tydeligt Antal af de i' Begyndelsen tegnede
Forsikringer, han tog paa sin Kappe. Han
præsterede det Kunststykke at forene Chef,
Kontorpersonale, Agent og Inkassator i sam
me Person. Og naar Kontoret krævede mere
Pasning, end han kunde overkomme, maatte
hans Hustru træde hjælpende til.
I Protokollen over Repræsentantskabets 3.
Møde nævnes de Vanskeligheder, der er op-
staaet, men med en Tilføjelse præget af sund
Optimisme; vi citerer:
»Beregningen med, at Fagforeningerne skulde
tegne Forsikringer var slaaet noget fejl, men vore
Forsikringer var ogsaa vanskeligere at tegne end
f. Eks. Folkeforsikringens, der tegnede uden Hel
bredsattest og Daabsattest.
Resultatet var dog ikke saa daarligt, som det
ved første Øjekast saa ud til, da der dog var teg
net over en Forsikring daglig. Dette Resultat an-
saa Taleren for en ret god Begyndelse, da vi
næppe nogensinde naaede over 5 Forsikringer dag
lig, og 3 Forsikringer var tilstrækkeligt for at faa
Balance i Regnskabet.«
Til Sammenligning kan anføres, at Selska
bet i 1942 tegnede ca. 25 Forsikringer daglig.
Paa samme Møde vedtog man at forhøje
de Provisioner, der ydedes for Tegning af
Forsikringer. De havde fra Begyndelsen væ
ret 5 %o af Forsikringssummen og ændredes
nu til 6 %0 for Livsforsikringer og 7 % 0 for
Kapitalforsikringer. (For Inkassationen yde
des som hidtil 5 %.) Motiveringen for For
højelsen var, at det var vanskeligt at faa
Agenter til de mindre Provisioner, der var la
vere end andre Selskabers. Allerede den 7.
Juli 1904 ændredes Provisionerne igen, og nu
gik man over til at stille Provisionen i For
hold til Ugepræmien i Stedet for til Forsik
ringssummen. Det vedtoges, at 1 egnings-
provisionen fremtidig skulde være 5, 7 og 9
Ugepræmier, henholdsvis naar Forsikrings
tiden var indtil 16 Aar, 16— 26 Aar og over
26 Aar. Dette Princip har siden været fast
holdt, men Satserne er undergaaet adskillige
Ændringer og er nu væsentlig højere end
forannævnte.
Fra mange Sider var man ude efter det ny
startede Selskab. En af de Ting, man fra
Modstandernes Side oftest kørte frem med,
var Selskabets Krav om Lægeundersøgelse
ved Tegning af Livsforsikringer, idet man
hævdede, at det var forkert at sammenligne
saadanne Forsikringer med dem, der tegne- t
des af de private Folkeforsikringsselskaber
uden Lægeundersøgelse. Der førtes i de før
ste Aar en ofte meget livlig Bladpolemik om
dette og andre Forhold, der kunde give An
11