10 / 39
kasse og om for Tiden sig bevidst ikke at
være lidende af nogen Sygdom, som maatte
anses skadelig for vedkommendes Levedyg
tighed«. Til Gengæld var der fastsat visse
Karensbetingelser, idet Dødsfald inden et Aar
efter Policens Udstedelse kun berettigede til
Tilbagebetaling af de erlagte Præmier uden
Renter, medens Dødsfald i det andet Forsik-
ringsaar berettigede til Udbetaling af Halv
delen af Forsikringssummen; den fulde For
sikringssum kom kun til Udbetaling, naar
Dødsfaldet indtraf mindst
2
Aar efter Teg
ningen. — Livsforsikringer paa større Beløb
end
1 5 0 0
Kr. skulde kun kunne tegnes mod
Afgivelse af Helbredsattest (Lægeundersø
gelse) ; til Gengæld var Forsikringen i Kraft
med det fulde Beløb straks efter Antagelsen.
Ved Selvmord udbetaltes Forsikringssummen
kun, naar Forsikringen havde været uafbrudt
i Kraft i
5
Aar. Tilbagekøbsværdi kunde man
kun opnaa, dersom Forsikringen var
5
Aar
gammel, inden den traadte ud af Kraft. Om
Bonus hed det i §
5 9
:
»Hvert 5. Aar opgøres Selskabets Status med
Hensyn til Bonusfonden. Har denne naaet en Stør
relse af mindst
y2 %
af den samlede Forsikrings
sum, vil den være at godskrive de Medlemmer, hvis
Forsikringer have været i Kraft hele det paagæl
dende Regnskabsaar, og være at fordele mellem
dem i Forhold til de paa dem indbetalte Præmier
og under fornødent Hensyn til, om Forsikringerne
er tegnet med eller uden Helbredsattest. Den god
skrevne Bonus forrentes ikke, men udbetales sam
tidig med, at Forsikringssummens, eventuelt Til
bagekøbsværdiens, Udbetaling finder Sted.«
Naar man netop paa det anførte Tidspunkt
tog fat paa Opgaven at skabe et Livsforsik
ringsselskab baseret paa Arbejdernes Organi
sationer, var det ikke alene en Følge af den
i forannævnte Betænkning omtalte Henven
delse fra Livsforsikringsselskabet »Tryg«,
men ogsaa et Udslag af den Trang, der paa
det Tidspunkt var i Arbejderkredse til at
skabe kooperative Virksomheder. »Arbejder
nes Fællesbageri«, der var startet i
1886
havde vist sin Levedygtighed og var allerede
paa det Tidspunkt vel funderet. Stor-Lock-
outen i
1 8 9 9
havde givet Stødet til Skabelse
af flere kooperative Haandværkerselskaber,
og Starten af Bryggeriet »Stjernen«, der skete
i
1 9 0 2
, »laa i Luften«.
Over for Offentligheden agiterede man for
Sagen, bl. a. gennem Avisartikler, og som et
Eksempel herpaa skal citeres Indledningen til
en saadan Artikel, der set med Nutidens Øjne
tager sig noget drastisk ud. Den var saa-
lydende:
»Paa alle Omraader, hvor Privatkapitalen udbyt
ter den arbejdende Befolkning
direkte
ved at for
dyre dens Livsfornødenheder mere end nødvendigt,
søger de organiserede Arbejdere at danne koopera
tive Forretninger for igennem disse at regulere Va
rernes Pris. En Række af saadanne Forretninger
har alt i længere Tid med Held optaget Konkurren
cen med de private Foretagender, saaledes Arbej
dernes Fællesbagerier rundt i Landet, Bryggerier,
Forbrugsforeninger o. 1. Men paa et Felt har man
hidtil ladet sig byde alt uden Kritik, nemlig paa
Forsikringsvæsenets Omraade.
Gang efter Gang har vore Blade afklædt de pe
riodisk opdukkende Geschäft-Sygekasser som de
reneste Humbugs- og Udbytter-Foretagender, men
Folkeforsikringsanstalterne, der sluger langt større
Administrationsudgifter end hine, har man ganske
roligt ladet være i Fred, ja, har endog betegnet dem
P. Knudsen,
Repræsentantskabets Form and
1903— 1911.
7