8 / 39
Historisk Ove r s i g t
a
Arbejdernes Livsforsikringsselskab
t r a a d t e ud i Livet i S l ut ni ngen af 1903, var
det unde r bet ydel i g Opmæ r k s omh e d f ra Of
fen t li gheden s Side, og ikke mi nd st den p r i
vat e L iv s fo rs i kr i ng s vi r ks omhed s T a l smæn d
var i nt er ess er ede og bekymr ede — i sær det
sidste. Helt til Hoved s t aden i vort Nab o l a nd
Sver i ge va r Rygt et naaet , en dd a s a a betids
at et Fo r s i k r i n g s b l a d »Gj a ll a rho rne t« et P a r
Ug e r før Se l s kabe ts s tiftende Ge n e r a l f o r s am
ling kunde b r i nge en me re end 2 Sider stor
Artikel om Sagen. Denne Artikel var fuld af
Bekymr i nge r for b a a d e de f or s i k r i ng s s øgen
de, der ma a t t e slutte sig til Selskabet , for
Se l skabe t i Fo r ho l d til S t at s an s t al t en for
Livs fors ikr ing og for Vir kni nger ne p a a den
pr i va te Fo lkefors ikri ng, na a r Se ls kabet højst
s and s yn l i g t i Løbet af kort T i d endt e i en
Fi asko. Man s lut tede med et For l ydende om,
at hele Fo r e t a g en d e t var blevet skrinlagt.
De nn e An t age l s e holdt ikke Stik. Se ls ka
bet blev s t a rt e t o g ha r igennem sin nu 40-
a a r i ge Vi r k s omhed g r u nd i g t g jo rt alle onde
S p a a d omme f ra 1903 til Skamme .
Gan s ke vist ha r Se ls kabe t ikke f aa e t den
s to re Til sl ut ni ng, som mang e havde d r ømt
om, men det er dog na a e t til en g r und fæs t e t
Stilling, der d an ne r en udmæ r k e t Basi s for
f or t sa t Udvi kl ing i kommende Tider. Sel ska
bet vilde utvivlsomt have kunnet na a langt
s t ørr e Resul tater, hvis man s tr ak s fra St art en
h avde benyt tet sig af lignende Met oder som
p ri va te Selskaber. Det te vilde imidlertid ikke
have mu l iggj o rt Gennemf ø re l sen af det P r i n
cip, der altid ha r vær e t ful gt af Selskabet, at
man til Admi ni st r at ion og Akkvisition ikke a n
vender mere end det, der ved P ræmi e r ne s Be
r egn ing er a f sa t dertil. Det ha r vær e t en
Æ r e s s a g altid at følge dette Princip, der og-
s a a h a r haft sin Vær d i for de forsikrede. At
det f o r s i k r i ng ss øgende Pub l i kum i sær b landt
Ar bej der ne ikke har vu rde re t det te efter Fo r
tjeneste, er en Kends ger ni ng , der ha r sin
store Be tydni ng for Bedømme l sen af Se ls ka
bets Udvikling.
Det var den 8. Ok t ob e r 1903, den stiftende
Gener al f o rs aml i ng blev afholdt, men Se l s ka
bets Historie begy nde r p a a et l angt tidligere
T i ds punkt . I Se ls kabet s Arkiv forefi ndes en
Be tænkn i ng af 18. Juni 1901, men det f rem-
ga a r af dennes Indhold, at Fo r a r be j de r n e ma a
have s t a a et p a a i nogen T i d — muligvis alle
rede er p a a b eg y n d t i Aaret 1900. Af Be
tænkni ngen , der er det æld s te Dokument , som
forefi ndes om For be r ede ls e rne til Se l skabet s
Start, skal det væs en tl ig st e citeres, s aa l edes :
»Spørgsmaalet om Oprettelsen af en Livsforsik
ringsanstalt for de organiserede Arbejdere er frem
kommet ved, at Forsikringsselskabet »Tryg« har
henvendt sig dels til de københavnske Sygekasser,
dels til Forretningsudvalget for De samvirkende
Fagforbund for at faa disses Tillidsmænd til at
fungere som Agenter for dette Selskab, hvilken
Virksomhed formentlig var forenelig med Tillids-
mændenes Stillinger i Organisationerne.
Under Forhandlingerne herom fremkom det Øn
ske, at Sygekassernes og Fagforeningernes Repræ
sentanter kom sammen for at drøfte Sagen og om
muligt skabe en Samvirken paa dette Omraade.
Et Møde kom da i Stand mellem Forretnings
udvalget for De samvirkende Sygekasser og et Un
derudvalg, som i Forvejen var nedsat af De sam
virkende Fagforbunds Forretningsudvalg i den Hen
sigt at undersøge Betingelserne for Oprettelse af
5