147 / 321
De første tyve Aar efter Fredsslutningen og Enevældens Indfø
relse har for Københavns Vedkommende været et Tidsrum fuldt af
Uro og Forvirring. Det gamle middelalderlige Samfundshus var styr
tet sammen, et nyt skulde dannes. Det var en Opløsningens Tid. Fat
tigdom sad til Højbords i Staten som i Hjemmene, Modløshed greb
Hus paa Hjørnet af Gotersgade og Regnegade fra 1684. Nedbrudt 1903.
Sindene og førte til en almindelig Slappelse af tilvante Forestillinger
om Sømmelighed og Ære. Det var i mange Maader en lovløs Tid.
Men det var i Virkeligheden - som altid under lignende Forhold
- den onde Udsæd i de saakaldte gode gamle Dage, der nu ved Tider
nes Ugunst pludselig og voldsomt skød i Vejret.
Man vil af de foregaaende Afsnit ikke have vundet den Overbevis
ning, at de brave Mestre efter Laugets første Aar havde været altfor
omhyggelige med at holde sig den for dem særlig gældende Lov, Laugs-
skraaen, efterrettelig,—selvfølgelig af lutterNidkærhed for deres Haand
137