144 / 321
men, som endnu ey for eder været haffuer, (for eder tager) oc dennem
med flid offuerweyer, at de paa dend maade kand worde indrettet, som
denne woris absolute oc souueraine arffueregering kand bequemme
oc helles (d. e. ellers) til handels oc nærings befordring her vdj staden
gafnligt erag tis. Oc haffuer J herom eders vnderdanigste betenckende
till wjdere woris naadigste resolution med forderligste at indstille.«
Frederik III skulde ikke opleve Kollegiets Betænkning. Men mere
uhildet og med fastere Haand tog Christian V fat.
1671
d.
2 4
. Januar
skriver han —ikke til Stats- men til Kommercekollegiet
:8
»Efftersom voris elskelige kiere hr. fader, salig och høylofflig ihue-
kommelse, hafuer verit sindit, ved god ordning at forekomme lade
de inconvenientzier och missbrug, som hos handtvercksfolchene her
i voris residentz stad Kiøbenhafn imod deris indstifftelssis rætte in
tention er i geraadet, saa at iche alleneste een huær, som deris for
retning kand hendis at behøfue, derved incommoderis, mens endoch
den, som nogit handverck tillbørligen forestaar och lært hafuer, for-
hindris ved u-tillbørlige vilkaar sig deraff at nære och andre for bil
lighed dermed at betiene, och samme (nemlig hans afdøde Fars Hen
sigt) ved hans dødelig afgang er forhindret, thi (da) er voris etc. att J till
videre voris allernaadigste resolution os eders allerunderdanigste be-
tenchende forstendiger, huorledis I erachter at saadan misbrug kand
best forekommis, till huilchen ende I alle laugsforordninger haffuer
till eder at lade annamme«.
Der er aabenbart ved at komme Orden i Sagerne. I Begyndelsen
af det nye Aar,
1672
, maa de to Kollegier have indsendt hver sin Be
tænkning, og Christian V, der havde en god, naturlig Forstand og et
sundt Omdømme, sætter sig grundigt ind i dem. Og d.
8
. Februar
sender han Statskollegiet Betænkningerne tilbage paa ny, eftersom
han finder »nogen Discrepantz« imellem dem, hvilken Kollegiet bedes
at jævne.
At følge dette frem og tilbage lønner sig ikke. Men for de Inter
esserede, Mestrene selv, har det sikkert været en Tid fuld af Spænding
og Uro. Ikke mindst Bekymring har det voldt, at de havde set den ene
1 3 4