140 / 321
sig i alt væsentlig at være en Afskrift af Skraaen af
1623
gennemgaa-
ende med de samme Ord og Udtryk. Der er - med ganske faa Und
tagelser —end ikke taget Hensyn til de forskellige Ændringer, der —
paa Grund af indhøstede Erfaringer —er foretaget i den oprindelige
Skraa i Tidens Løb. Den ungerske Gylden »eller dens Værd« møder
os i
1666
som i
1 6 2 3
; Indgangspengene er fastsat til det samme Be
løb som da, og den store Strid om Tidepengene viser sig ganske ukendt
for Redaktørerne. De figurerer i
1666
med de samme
4
Sk. Lørdag
Aften som i
1623
.
Og den samme Uagtsomhed, deri
1623
bragte Borgmestre og Raad
til at sætte Bøde eller Straf for den Svend, »der foragtede sin Mesters
01
og Mad som ustraffeligt er« gaar uforsagt igen i
1 6 6 6
.
Enkelte nye Bestemmelser findes der selvfølgelig i Artiklerne af
1 6 6 6
. Saaledes i Paragraf
1
, at der ingen Betaling skulde ydes for at
fordre Lauget samlet. Men det turde være et Spørgsmaal, om den var
heldig. Det har sikkert været en god Bremse paa mangt et Brushoved
af en Svend, og har befriet Lauget for megen unyttig Kævl, at der skulde
betales
2
Daler for at faa Lauget til at høre paa hans Besværinger.
I Paragraf
4
afskaffes de tidligere to Møder om Aaret, - der iøvrigt
efterhaanden var blevet til »Kvartalsmøder«, altsaa til fire, idet »Ingen
Sammenkomst i Lauget skulde ske, uden den af Os eller Byens Øv
righed formedelst forefalden och fornøden Forretning eller anden
Aarsager bliffuer paabødit«.
Naar det i Paragraf
5
udtales, at udenlandsk Lærebrev giver lige
saa godt Adgang til Lauget som dansk, skulde det synes en unødven
dig Tilføjelse efter Laugets Praksis fra dets første Tid (se foran S.
102
).
Det samme gælder den ny Paragraf
1 6
: »Efftersom Mesterne i
dette Laug til wisze tider om Aarit haffuer satt en wisz taxt, huor
megit en Suend skulde enten hafue udj Styche-Arbeyde eller ochsaa
til Dage- och Wgeløn, saa ingen Mestere hafuer mot (d. e. maattet)
gifue dend eene Suend meere end en anden, huilchet wi gandsche
w-billigt befinder, efftersom en Suend, som kand giøre bedre Arbeid
end en anden, iche bør at forbiudes, at hand desz mere arbeidz løn
bekommer, om hand det ellersz kand erlange, och skal det derfore
130