MurmestterlaugetKøbenhavn_1623-1707

138 / 321

saa døgtig var, som det sig burde, och ingen offuerslaug derpaa giordt
var, da att gifue til lauget En Tønde Rostocher 011, som nue til faste-
laffn schal Udgiffues, saa de dieris Rettighed, som de med billighed
kunde staa paa, iche saa højgt Vilde spende, som de med Rette kunde,
och at han schulde gifue och giøre som En Anden Mester for hannem
giort haffuer, Nemblig til lauget førgetiuffge Rixdaler, huorpaa hand
strax betalte Sexten Rixdlr; de Resterende thiuffge och fiire Rixdlr at
vdgiffue, førend han nogen Suend eller Dreng fordrer och Arbeid giffuer
saa och en Schilt paa Wilkommen som En Anden Mester giordt
haffuer.
(I Marg.): Den 2 6 . Februarij betalte Jens Jensen disse Resterende
24 Rixdr .«3
Samme Dag blev Claus Heesz Mester i Lauget; ligesom hans Kam­
merat Jens Jensen havde han ikke været heldig med sit Afrids og
Overslag. Sandsynligvis vilde - i Anledning af, at det var første Gang,
der stilledes Fordring herom - Mestrene ej hellerover for ham »spæn­
de deres Rettighed saa højt, som de med Billighed kunde«. Han slap
derfor med samme læmpelige Bøde som Jens Jensen nemlig 4 Rdl.
Dog blev denne Bøde erlagt i rede Penge, medens Jens Jensens blev
omsat i Rostocker 01 , hvoraf en Tønde netop betaltes i daglig Handel
og Vandel med denne Sum.
Da der paa Grund af den uformodet ringe Tilgang til Lauget efter
1660 , ikke blev Brug for Fordringen om Afrids og Overslag som en
Afspærringsbestemmelse, blev den benyttet som et - sikkert velkom­
ment —Middel til at skaffe Laugskassen en Indtægt. Der findes nem­
lig ikke et eneste Eksempel paa, at en Mestersvend blev hindret i at
komme i Lauget paa Grund af Fejl og Mangler ved hans foreviste Af­
rids og Overslag. De blev udlignede med klingende Mønt, med Bøder
paa fra 4 Rdl. til 12 Rdl. Der synes ikke for Tiden fra 1660 til 1 682 ,
med hvilket Aar Optegnelserne slutter, at have været en eneste Mester,
der er sluppet fra Afrids og Overslag uden at have maattet betale Bøde
for Fejl eller Mangel derved.
Mens Laugsmestrene levede videre paa Skraaen af 1623 med de
forskellige Tillæg, eller maaske rettere levede videre paa de gamle til—
128