och af stadens øffrighed (om derom nogen tuist indfalder) nøjagtig
erkiendt worder. Desz til bekrefftning vnder woris stadsz secret Kiø-
benhaffn dend
2 4
. Januarij anno
1 6 6 1
.«
Man skulde deraf synes at kunne slutte, at Laugsmestrene har
tænkt sig, at der - paa Grund af den Ødelæggelse, der var overgaaet
Byen, — i en nær Fremtid vilde strømme en Mængde Murere til i
Haab om at finde Arbejde, og at det gjaldt i Tide at tænke paa at sikre
sig imod at faa en Mængde Konkurrenter paa Halsen. Det viste sig
imidlertid snart at være en ganske unødvendig Bekymring, eftersom
Tilgangen til Lauget efter Fredsslutningen var langt ringere end før.
Men Bevillingen blev givet, som foran omtalt, og kasseret igen.
Efter den »itzige Tidernes Tilstand« var det den enevældige Konge selv,
der gav og tog. Paa et eller andet Tidspunkt, vistnok i
1 6 6 5 - 1 6 6 6
har Lauget faaet at vide, at det havde været paa gale Veje, da det gik
til Byens Øvrighed med sine Besværinger og Ønsker, og samtidig tør
vi nok antage, at Magistraten har faaet en Røffel. Hvad der ligger
aabent for Dagen er, at Murmesterlauget i Begyndelsen af
1668
har
ført sin gamle Besværing i Pennen igen og har sendt sin Oldermand
og Hossiddere op til Kongelig Majestæt selv. Thi
1668
d.
1 4
. Marts
henviser Kong Frederik III til Statskollegiet et Andragende fra Mur
mesterlauget, at »vordende Mestre skal deres Dygtighed i Afridsning
og andet Haandværket vedrørende inden Optagelsen bevise«. Hvilket
Andragende blev saa hurtig ekspederet, at Lauget under
2 2
. Juni fik
det tilbagesendt som bevilget, men denne Gang med selve Kongens
Underskrift
.2
Ved denne fornyede Bevilling fik Lauget i Virkeligheden Ret til
at fordre Aflæggelsen af et Mesterstykke, —i alt Fald af en Prøve saa
vel i »Arbejde« som i teoretisk Kyndighed. Men da havde dette alt
længe været udøvet i Praksis, som Laugsprotokollen beretter.
»Anno
1661
d.
8
. Februarij loed Jens Jensen Lauget fordre, gav
derfore Penge
2
Rdl., Oldermanden
1
Rdl., Schriffueren och den Yng
ste
1
Rdl. Begierede saa, at effersom hand sit Aar hafde Arbeidet och
giort sin Afritzning, at hannem lauget for en Mester motte beuilges;
huorpaa hannem bleff til afscheed gifuen, Att efterdij hans Afritz iche
127