MurmestterlaugetKøbenhavn

och af stadens øffrighed (om derom nogen tuist indfalder) nøjagtig

erkiendt worder. Desz til bekrefftning vnder woris stadsz secret Kiø-

benhaffn dend

2 4

. Januarij anno

1 6 6 1

.«

Man skulde deraf synes at kunne slutte, at Laugsmestrene har

tænkt sig, at der - paa Grund af den Ødelæggelse, der var overgaaet

Byen, — i en nær Fremtid vilde strømme en Mængde Murere til i

Haab om at finde Arbejde, og at det gjaldt i Tide at tænke paa at sikre

sig imod at faa en Mængde Konkurrenter paa Halsen. Det viste sig

imidlertid snart at være en ganske unødvendig Bekymring, eftersom

Tilgangen til Lauget efter Fredsslutningen var langt ringere end før.

Men Bevillingen blev givet, som foran omtalt, og kasseret igen.

Efter den »itzige Tidernes Tilstand« var det den enevældige Konge selv,

der gav og tog. Paa et eller andet Tidspunkt, vistnok i

1 6 6 5 - 1 6 6 6

har Lauget faaet at vide, at det havde været paa gale Veje, da det gik

til Byens Øvrighed med sine Besværinger og Ønsker, og samtidig tør

vi nok antage, at Magistraten har faaet en Røffel. Hvad der ligger

aabent for Dagen er, at Murmesterlauget i Begyndelsen af

1668

har

ført sin gamle Besværing i Pennen igen og har sendt sin Oldermand

og Hossiddere op til Kongelig Majestæt selv. Thi

1668

1 4

. Marts

henviser Kong Frederik III til Statskollegiet et Andragende fra Mur

mesterlauget, at »vordende Mestre skal deres Dygtighed i Afridsning

og andet Haandværket vedrørende inden Optagelsen bevise«. Hvilket

Andragende blev saa hurtig ekspederet, at Lauget under

2 2

. Juni fik

det tilbagesendt som bevilget, men denne Gang med selve Kongens

Underskrift

Ved denne fornyede Bevilling fik Lauget i Virkeligheden Ret til

at fordre Aflæggelsen af et Mesterstykke, —i alt Fald af en Prøve saa

vel i »Arbejde« som i teoretisk Kyndighed. Men da havde dette alt

længe været udøvet i Praksis, som Laugsprotokollen beretter.

»Anno

1661

. Februarij loed Jens Jensen Lauget fordre, gav

derfore Penge

Rdl., Oldermanden

Rdl., Schriffueren och den Yng

ste

Rdl. Begierede saa, at effersom hand sit Aar hafde Arbeidet och

giort sin Afritzning, at hannem lauget for en Mester motte beuilges;

huorpaa hannem bleff til afscheed gifuen, Att efterdij hans Afritz iche

127