152 / 321
Situationen, søgt Optagelse, og man har været saa imødekommende
at tilstaa ham Adgang til Lauget for den billige Pris af
15
Rd l
.14
Der har sikkert været god Grund for Myndighederne til at skride
ind over for Laugene, ikke blot paa dette Punkt vedrørende de stadig
forhøjede Indgangspenge, men paa mange andre Punkter, f. Eks. ang.
Mesterstykket.
Det er en almindelig Opfattelse, at Mesterstykket blev forbudt ved
Christian IV.s Laugsskraaer af
1622
og senere. Men det er ikke ganske
rigtigt. Et praktisk Bevis paa Duelighed har altid været fordret. »En
hver Murmester skal gøre godt og ustraffeligt Arbejde« hedder det i
Skraaen af
1623
Paragraf
1 4
. Og i Løbet af Mestersvendeaaret kunde
Mesteren, til hvem den søgende Svend var bleven ordineret, jo let over
bevise sig om hans Duelighed uden at foranstalte en særlig Prøve. I
samme Retning tyder det hyppig forekommende Udtryk, »at Lauget
maa forundes en Svend, om han befindes god for sit Haandværk«.
Men hvorledes skulde dette afgøres, uden ved at Svenden paa en
eller anden Maade aflagde Bevis derfor?
Man har straks opdaget, at her var noget af en Modsigelse. I Sned
kernes Laugsskraa af
1622
d.
1 0
. Juli er der indskudt en senere Til
føjelse
:15
»Disse Ord: og om de (nemlig Svendene) ere gode for deres
haandværk, synes at være imod Kgl. Majsts. Mandat sub dato
1622
d.
2 6
. August, som forbyder Nogen sit Mesterstykke at fordre«.
Det skal indrømmes, at Kongens Villie kunde være udtrykt med
større Tydelighed. Thi det var ikke Mesterstykket, Duelighedsbeviset,
han vilde til Livs. Det var Bekostningen derved, altsaa med andre Ord
det dertil hørende Gilde eller Gæstebud, der var nedlagt Forbud imod,
ud fra det Synspunkt at Indtrædelsen ikke maatte blive besværliggjort
for den uformuende Svend.
Men saa indgroet var Forestillingen om, at Mesterstykkets Aflæg
gelse - haandværksmæssig set den egentlige Betingelse for en Svends
Indlemmelse i Mestrenes Kres - skulde fejres med et Gilde, at da Gil
det blev forbudt, var der ingen, der interesserede sig for Mesterstykket,
og da Mesterstykket atter blev paabudt, blomstrede det forbudte Gilde
øjeblikkelig op ved dets Side,
1 4 2