154 / 321
Ceremonier, Behøvlingen med dens mange raa og forargelige Optrin,
som noget Himlens Vrede naturligt kunde blive opvakt ved. Men disse
Udskejelser har fortrinsvis været at søge hos de andre Laug (se foran
S.
19
,
76
f.) og kun i ringe Grad - om i det hele taget - hos Murerlauget.
Derimod er der muligt nok ogsaa her »adskillige Paafund blevet
optænkt, hvorved stor Ødselhed foraarsages og Haandværksfolkene
den ene den anden med stor unyttig Omkostning besværer, og Tiden,
som de til deres Næring skulde bruge, unyttelig bortspildes«.
Laugsbøgerne indeholder kun ganske enkelte Gange Antydninger
af, at Skraaens stadig gentagne Paabud om, at alle Møder skal ske
uden Drik, ikke altid er blevet overholdt med Strenghed. Men man
vil dog vist gøre vel i ikke at tænke sig, at de gode Laugsmestre i Reg
len sad med tør Mund, naar de kom sammen. Man maa ikke glemme,
at Laugsmøderne stadig i omtrent det første
100
Aar af Laugets Leve
tid holdtes i Oldermandens Hus. Og selv om Kander og Krus var
banlyste fra Bordet, saalænge Mødet stod paa - og det turde være et
Spørgsmaal, om de var det —og Laugets Sager forhandledes, kunde
det i hine Tider umulig være andet, end at de i hvert Fald kom frem
og Tappen kom af Tønden, saa snart Mødet var forbi.
Og saa kom Laugsbrødrene jo hyppig sammen uden egentlig at
Lauget blev samlet. Der var baade Bryllupsgilde og Barselgilde og
Jordefærd, og der blev drukket tæt ved dem alle. Ikke mindst ved
Drengenes Løsgivelse, ved den saakaldte Forskænkning eller Beskænk-
ning, som Drengen selv skulde bekoste (se foran
120
f.) ved sin For
fremmelse til Svend, og som stod i Læremestrens Hus. Naar disse
Gilder en enkelt Gang omtales i Laugsbogen - de blev en Tid henlagt til
den lystige, men farlige Fastelavnstid — er det paa Grund af det
Klammeri, der opstod med tilhørende Slagsmaal og deraf følsrende
Bøder.
Det har utvivlsomt været Drikkeriet ved Forskænkningen, der
1658
bragte Magistraten til at nedlægge Forbud imod dette Gilde (se foran
122
). Og det er et Spørgsmaal, om ikke dets Ophævelse alt var tilsig
tet ved Paragraf
4
i Artikler for Murmestersvendene af
1652
, ifølge
hvilken en Læredreng skulde lægge een Dags Løn i Svendenes Bøsse
144