157 / 321
Tilføjelse
.20
»I
1680
d.
2 7
. April blef denne Persohn (Læredrengen
Mourits Thomsen) ordineret til Torben Olufsen at forbliffue til nu
førstkommendis Michaelis daug at udlære och løsgiffues imod Penge,
som han til den tied schall forskaffe«.
En særlig Afgift paahvilede der de Drenge, som havde været saa
ubesindige at indlade sig i Ægteskab, —»forandrede sig« som det end
nu hedder hist og her paa Landet — inden de kom i Lære. Det synes
ikke at have fundet Sted før
1 6 6 2
.
»Anno
1662
d.
13
. Juli anloffuede M. Christen Hansen at giffue til
handwercket for hans dreng, Michel Rasmussen, som han udj daug
I lere haffuer antaget, formedelst hand er gifft,
2
Rdl. til første Quar-
tal at betaile
.«21
10
Aar senere var det dyrere, da betaltes der
10
Rdl. for Forbry
delsen
.22
Forholdet mellem Mestre og Svende synes at have bedret sig efter
den store Udladning i
1 6 5 8
. En Del fremmede Svende —og det var
dem, der voldte Uro som oftest — maa vel antages at have forladt
Ryen under Relejringen; og de, der blev tilbage, har den fælles Nød
under Krigen og efter Freden mulig bragt til at slutte sig i Fordrage
lighed nærmere til Mestrene. Og —hvad der sikkert havde den stør
ste Retydning —Claus Hesz og Mathias Sørensen var blevet Mestre
og talte ikke længer som før for Svendene. Naar Lauget i
1662
d.
23
. Januar bekendtgør Navnene paa
7
Svende og advarer samtlige
Mestre mod at give dem Arbejde, før de sig for Lauget indstiller, lig
ger der ikke nogen Strid om principielle Spørgsmaal til Grund
.23
Det
er almindelige Disciplinærforseelser, hvilket ses deraf, at en af disse
Svende, Thomas Pedersen, Aaret efter vedtager at bøde
1
Sldl. til de
Fattige for hans Forseelse ikke i rette Tid at have taget Afsked fra
sin Mester. Hvorpaa det bevilges ham at arbejde hos hvilken Mester,
der har Rrug for ham.
Et Vidnesbyrd om, at Svendene efter deres Nederlag i
1658
er
blevet mindre kæphøje i deres Holdning over for Mestrene, tør man
io*
! 4 7