162 / 321
da de vaklede hjem fra Sørgehuset: »Ded var en god Smaus!«. Men
hvad enten nu Mester Casper havde drukket sig al Forstand og al sin
Tysk ud af Hovedet, eller havde drukket sig ondskabsfuld, hvilket
hænder visse Folk, nok er det, han havde skældt ham ud og sagt, at
det skulde en Skælm sige »og fornævnte Ord (nemlig Smaus) var saa
meget som Tyveri, og at han, Jacob, var en falsk Karl, —det stak ham
ud af Øjnene.«
Undladelse af at møde ved Jordefærd inden for Lauget straffedes
med en Bøde paa
3
Mark. Det kaldtes »Lig at forsømme«, og det var
ikke saa faa Svende, der opførtes som »skyldige for Lig«. Det kunde
ogsaa hænde i Svendenes Laug saa vel som i Mestrenes, at der kunde
blive Klammeri ved en Jordefærd.
1676
sad Svendene, efter at have
stedet Niels Thorsens Kvinde til Jorden, paa Kroen og styrkede sig
ved en Tønde
01
, da de paa en Gang kom i Haarene paa hverandre.
Og det bogstaveligt, hvad Niels Andersen maatte bekende, idet han
ikke blot fik mange Hug, men fik i Kampens Hede ogsaa sit Haar
revet af.
At der ved Fastelavnsgildet ogsaa var Kvinder med ses bl. a. af al
Gertrud, Mester Peder Philipsens, i
1669
betænkte Svendelauget med
2
smaa Kander »for Velkomsten hun drak i Fastelavn«. En kedelig
Sag var det med Anders Pedersen Drejer, der ved Fastelavn
1672
for
aaben Lade havde udladt sig med, at der var Kvinder paa Laugshu-
set, der var lige saa slemme, som de der blev vist ud, hvad han maatte
bøde
4
Rdl. for, - altsaa lige til en Tønde
0 1
. Og i
1669
blev Niels
Jensen Brandt sat i Straf »for Uenighed, han havde begaaet imod Pe
der Olsen Kyse udi Dansen«.
Niels Jensen Brandt var der ofte Spektakler med. Samme Aar d.
3
. Oktober blev han og et Par andre Svende forbitrede over, at Older
manden Niels Engelsen »ikke vilde være dem følgagtig, at de efter Kl.
7
maatte bekomme mere
0 1
«. De overfaldt Oldermanden »uforvaret
med store Trusler«, og Niels Jensen bød ham ud paa Gaden at slaas,
»hvilket jeg Altsammen forbigik og entholdt mig«. Men da han vilde
følge Mester Mathias Sørensen hjem, kom Christen Olufsen, som vi
1 5 2