MurmestterlaugetKøbenhavn

som »Bedstefar«. At derimod et Ukvemsord som »Horebuk«, sagt for

aaben Lade, ikke kunde afbødes med ringere end

Rdl., maa man

finde i sin Orden.

Gik man fra Skældsord og Trusler over til Voldsomheder, blev

Bøderne naturligvis større. Det kostede Poul Poulsen

Rdl. til en

Tønde

at have slaaet og saargjort en anden Svend med en Kande;

og ligesaa for at sige truende for aaben Lade, at Simon Jensen (Older

manden) »gjorde mod Lauget som en Hundsfot, og naar han kom fra

det Sted, hvor han stod, skulde han faa Skam«.

Og saa nidkære var Svendene, for at Retten kunde have sin Gænge,

at de fordrede den Bøde betalt af Enken, som hendes afdøde Ægte

mand var ifaldet for Vold. Christen Olufsen havde ved Fastelavn

1669

begegnet en anden Svend, Torben Olufsen, med Hug og Slag paa Frue

Kirkegaard, men var død straks efter. Og nu maatte hans Enke bøde

»hvad Straf, der var sat«.

Tobaksrøgning frabades i Svendelauget. Fastelavns Aften

1668

»drak Svend Jacobsen Bjælke Tobak inden Døren«, og maatte derfor

bøde

Sk. Og kaade Drengestreger blev ikke taalt. David Langham

mer og Mathias Beyer maa hver bøde

Mark for en Øltønde, de slog

i Stykkeri deres Fastelavnslystighed. Niels Boesen fremkom

1671

. Juli med sit skriftlige Indlæg og angav for aaben Lade, hvorledes

Mikkel Rasmussen sig imod ham havde begegnet, idet han med en

Saks havde klippet hans Slør af. Sagen blev forligt, og Misdæderen

straffet med en Bøde paa

Rdl.

Det har aabenbart været en lille munter Episode, ikke som man

skulde tro ved Fastelavn, men ved en Jordefærd, thi ved andre Lej

ligheder gik Mandfolk næppe med Slør. Men en Jordefærd gik selv

følgelig ikke af, uden at man drak en Tønde Lig-Øl eller et Par

Stykker. Det havde alle Dage været god Skik baade hos Mestre og

Svende, og en af de faa Oplysninger, Mestrenes Laugsprotokol giver

om Forholdene uden for Laugsmøderne, gælder netop en Jordefærd.

Nemlig i Sommeren

1 6 5 2

, da Mester Simon Nielsens Moder blev be

gravet. Der var det gaaet saa flot til, at Mester Jacob Geyer uden at

ane noget ondt, sagde til sin Laugsbroder Mester Casper Anemøller,

1 5 1