møder, som siden synes at være bleven til 4 Kvartalsmøder. Men det
er kun sjældent, dette blev efterkommet, i hvert Fald efter de Oplys-
ninger, Laugsbøgerne giver.
Hovedsagen i Kongernes mangeaarige Kamp med Laugene havde
været disses stadige Politik at hæmme Tilgangen for at holde Arbej
det og Fortjenesten paa faa Hænder. Deres virksomste Middel hertil
havde været Fordringen om høje Indgangspenge og store Gæstebud,
hvilket gjorde Optagelsen i Lauget saa kostbar, at de færreste kunde til
lade sig en saadan Udgift.
Allerede i Erik af Pommerens Privilegier af 1422 hedder det,4 at
den, der vil vinde et Laug, skal give for sin Indgang lige saa meget,
som han giver for at blive Borger i Byen. Det gentages i Christoffer
af Baierns Stadsret3 af 1443. I den koldingske Becess6af 1558 blev der
atter ved at fastsætte Betalingen for Optagelse i et Laug til kun en ungarsk
Gylden eller dens Værdi - i øvrigt et Beløb, som havde gammel Hjem
mel - nedlagt Forbud mod den egenkærlige Laugspolitik. Og dette
Forbud blev gentaget atter og atter. Intet belyser klarere Kongemag
tens Mangel paa Evne til at føre sin Villie igennem paa det sociale Om-
raade end denne Sag. Alle Forbud og skarpe Trusler til Trods vedblev
Misbrugene, lige til Christian IV. resolut i 1613 greb til at ophæve
alle Laug. Og da han ti Aar senere genopretter Laugene, er det med
fuldstændig Udelukkelse af al Eneret. »Naar nogen er taget til Borger
i Byen, maa Lauget hannem ikke vægres,« er et Bud, der gaar igen i
alle de nye Laugsskraaer.
Eneretten blev for et langt Tidsrum slaaet Laugene af Hænde; men
med Overholdelse af Bestemmelserne om Omkostningerne ved at gaa
ind i Lauget forholdt det sig saa som saa.
Disse Bestemmelser findes i Skraaens Paragraffer 5 og 6 hvor det
først hedder:
Ingen Murmester maa imod Becessen forhindres at komme udi
auget, ej heller maa nogen Svend (hindres at komme) paa Haand-
værket, som sin Læretid her udi Byen haver udstaaet, bekommet sit
Lærebrev og vundet sit Borgerskab. Og skal han - naar han indtages
i Embedet aldeles ingen Bekostning anvende enten (d. e hverken)
6 6