78 / 321
før ham«, altsaa at erlægge de 6 Daler i Indgangspenge og »udlovede
til Lauget tyve og fire slet Daler«. Men dette bliver10 i 1646 til 40
Rigsdaler eller 60 si. Daler, hvilket Beløb bliver staaende Perioden ud.
Der er imidlertid kommet noget nyt til, som atter foraarsager Ud
gift for de Laugssøgende. Ved Tillæg til Skraaen af 1637 d. 25. Januar
(se Nyrop S. 360) indføres Mestersvendeaaret. Idet vi henviser til Af
snittet »Mestre og Svende« skal her kun bemærkes, at der i Paragraf
2 opstilledes den Fordring, at enhver Svend, »der ikke her haver lært«,
altsaa en fremmed Svend, som vilde være Mester i Lauget, skulde ar
bejde et Aar hos en Mester i Byen »førend han Borgerskab og Lauget
begærer«. Ved sin Anmeldelse for Lauget som Mestersvend maatte
han betale 2 Rdl. — 3 si. Daler —for Lauget at samle; i Indgangs
penge først 3 si. Dal., fra 1646 4 si. Daler, fra 1651 9 og fra 1656 15
si. Dal.; til Skriveren og den yngste Mester 2 Mk. til hver, senere 1
Rdl. til lige Deling.
Det var nu næppe, som i tidligere Tid i andre Laug, alene Øn
sket om at holde Haandværket paa faa Hænder ved at besværliggøre
Adgangen dertil, som drev Mestrene i Murerlauget til den stadige For
højelse af Indgangspengene. Eneret paa Udøvelsen af Haandværket
kunde dejo dog ikke skaffe sig. En Murmester var ikke, som en Haand-
værksmester tidligere, tvunget til at gaa i Laug. Tog han Borgerskab,
kunde han frit nedsætte sig og arbejde som Mester, hvad mange af
de i foranstaaende Liste opførte Murmestre, der arbejdede for Christi
an IV. inden 1623, ogsaa
efter
dette Aar vedblivende har gjort. Grun
den til den ved de stadig forhøjede Indgangspenge, som Øvrigheden
ikke vidste noget om eller saae igennem Fingre med, vanskeliggjorte
Adgang til Lauget, maa snarest søges i Laugsmestrenes Stræben efter
at holde Standen oppe i et socialt højere Plan, et Ønske, der kunde
være naturligt nok under Tilstrømningen af de tyske Svende, og som
maatte vokse i Styrke, efterhaanden som denne Tilstrømning
tog
til,
- et Ønske, der i øvrigt faldt godt i Traad med de gamle Mestres
Fortid.
Der kan næppe heller være Tvivl om, at denne Politik har baaret
Frugt. Det er sandsynligvis Fattigdom eller i al Fald smaa Kaar, der
72