82 / 321
Tyve Aar senere var Lønnen den samme, 1648 d. 23. April blev
det vedtaget paa Laugsmødet,4at ingen Mester, under Bødestraf, maatte
give Svende større Dagløn end 2 Mark, med mindre det var en Svend,
»han kunde betro sit Arbejde«, —altsaa benytte som Stedfortræder.
En Ungsvend, der lige var løsgiven, maatte nøjes med 24 Skilling.
De Rivninger, der snart viste sig mellem Mestre og Svende —der
tales stadig om de af »de fremmede Svende« forvoldte Uroligheder
— havde andre Aarsager, der var bestemte ved de Modsætningsfor
hold, der fra første Færd fandt Sted mellem de med tysk Laugstvang
og Laugsskik uvante danske og nederlandske Mestre og deres zünf
tige tyske Svende.
Nyrop fremsætter i sin Bog om
Haanduærksskik i Danmark
S. 179
det mærkelige Spørgsmaal: Hvornaar og hvorfra kom Zünften? Mær
keligt først og fremmest ved dette Ord, som han bruger flere Gange.
Der er et Ord paa Tysk, som hedder
die Zunft
, paa Dansk Lauget,
med Flertalsformen: die Zünfte. Men Zünften er hverken Dansk eller
Tysk; det er et selvlavet og uden Nødvendighed fabrikeret Ord.
Man kan kun slutte sig til, hvad han mener dermed. Efter den For
bindelse, hvori Spørgsmaalet forekommer, maa det sikkert kunne ret
tes til: Hvornaar kommer de ejendommelige tyske Haandværksskikke
hertil, der brugtes, naar Læredrengen blev »løsgivet«, d.v.s. optaget i
Svendenes Kres, og som var en vigtig Del af de tyske Svendes »Hand
werksbrauch und Gewohnheit«? Men ogsaa i denne Form ligger Be
svarelsen af »hvorfra« i Spørgsmaalet selv: de kommer fra »die Zünfte«,
I
altsaa fra de tyske Laug; der bliver altsaa kun tilbage Spørgsmaalet
»hvornaar«?
Spørgsmaalet er i og for sig overflødigt for os —hvor stor Inter
esse det end kan have for andre Haandværk. Byggefolkene her hjem
me - Murere og Tømrere - i det 16. og Begyndelsen af det 17. Aar-
hundrede, havde, som foran fremstillet, gennem Nederlandene en re
nere, af Laugsuvæsenet mindre paavirket Tradition, end de nord-tyske
Laug, der i Reformationstiden med lutheransk Nidkærhed og Plump
hed havde efterabet Byggehytternes om Katholicismen mindende Ce
remonier, og som i den for mange af disses Brødre og deres Descen-
76