MurmestterlaugetKøbenhavn

For denne Bøsse skulde der være to Forstandere, den ene en Mester

af Lauget, den anden en beskeden Murmestersvend, hver med sin for

skellige Nøgle, som i Laugsskriverens Nærværelse skal udtage Penge

af Svendebøssen, naar Behov gøres, »den widtørffuende (nødtørffuen-

de) af Embedet til Gavn og Gode«.10

Denne med salomonisk Visdom affattede Bestemmelse formaaede

dog ikke at berolige Gemytterne. Kort efter (i 1629) har Mestrene i de

forskellige Laug1 maattet gaa til Borgmestre og Raad med deres Kla

ger: Naar Svende har lovet at arbejde en vis Tid hos en Mester, eller

paataget sig at udføre et bestemt Stykke Arbejde, kan det hænde, »at

de lade sig forlokke af en anden Mester, eller ogsaa uden billig Aar-

sag af eget fri Forsæt«, uden videre forlader Arbejdet og »under Skin

af at ville vandre og sig videre forsøge« forlanger sin Afsked paa ube-

lejlig Tid, saa Mestrene tit og ofte derover sættes i Forlegenhed, »Godt

folks Arbejde til den udlovede (aftalte) Tid at befordre«.

Disse Klager - det er sikkert kun en Tilfældighed, at Murmestre

nes ikke er bevaret fremkalder et nyt Tillæg12 til Laugsskraaen af

1637 d. 25. Januar, hvis vigtigste Bestemmelser er den i Paragraf 1,

der forlanger 3 Aars Læretid i det mindste, indenlands eller udenlands,

af den løsgivne Dreng eller unge Svend, inden han kan tage Borger

skab og dermed vinde Lauget, og den i Paragraf 2, der af fremmede

Svende, som her hidkommer og ikke lært haver, fordrer i det mindste

1 Aars Arbejde hos en Mester i Byen, inden han kan begære Borger

skab og Laug (se foran S. 72).

Det er sikkert ogsaa i Forbindelse med disse Laugsstridigheder,

at Magistraten foranstalter det foran (S. 70) omtalte Laugsmøde af 1638

d. 25. Februar. Og nu viser det sig, at Striden om Svendenes Tidepenge

stadig flammer lige stærkt. Men det viser sig tillige, at Mestrene har

lært Sammenholdets Betydning.

»Anno 1638 denn 13. Martij Vaare Mesternne forsamlede i deris

Laugshus, da er den gandsche schraa for Mesternne saa veli som och

for Suennene offentlig forelest. Och bleff aff Mesternne samme Dag

samtøcht, at ingen Mester schall beuilge nogen suend noget Arbejd en

ten stort eller och Ringe eller I stychviis, Vnder straff som vedbørt«.