91 / 321
pligtschyldige Vndersaater gierne Vdgiffuer, foruden huis stoer Besue-
ring wj med Brandmesterschaifet haffuer, naar diszuere nogen nød
och fare paakommer. Och Oluf Steenwinckel derimod ingen Wmage
och besuering haffr, ei heller det allerringeste til E. Ko. Ma. och Byen
skatter eller schylder, formoder derfore paa det vnderdanigste, att ved
E. Ko. Ma.s Oluf Steenwinckel meddeelte obne Patent och bestalling
icke worder forstaaet hannem friit att vere vores Murerhanduerck at
bruge och vores Suenne, som wj med mødsommelighed langsomme-
ligen haffuer oplærdt, til sig at locke, befordre och Arbeid giffue; ei
heller tilsteder, att voresz gandsche Laug schulde formedelst hans
schyld bliffue gandsche och aldelis forduerffet. Mensz mehre formo
der, E. Ko. Ma. aff Konglige Gunst och Naade osz fattige mend til vo
res Laugs Bestyrckelse och forfremmelsze naadigst behielplig bliffuer
och Oluf Steenwinckels schadelige paafund forhinder och demper.
Indflyer derfore til E. Ko. Ma. och paa det Allerunderdanigste beder,
att E. Ko. Ma. af Konglige Mildhed ville Oluf Steenwinckel lade for-
mehne, hand sig fra Handuerck entholder och de antagne Suenne af-
schaffer, indtil hand beuiszer sig Murerhanduerck reedeligen att haffue
lærdt, sit Borgerschab erlanger och sieden sig i vores Laug att ind
stille och giøre, huis en anden Mester i Lauget for hannem beuist
haffuer. Huilchet Gud Allermegtigste E. Ko. Ma. viszeligen vill be
lønne, herpaa wj E. Ko. Ma. milde och naadigste Besolution Allerun
derdanigst ere formodende.«16
Klagen ligger mellem Kancelliets »uekspederede Sager«. Men der
kom alligevel Svar paa den, og det hurtigere, end Mestrene kunde
have ventet. En Maaned senere d. 23. Maj, blev Stenwinkel fjernet
fra København17 og ansat som Konduktør ved Fæstningsværkerne i
Skaane. Det ser ud, som om Borgmestre og Raad har taget sig af Mur-
mesternes Sag, thi Stenwinkel skriver 1656 til Kongen, at Borgmestre
og Raad i København »har mig fra kgl. Majst.s Bestilling dømt foru
den billig Aarsag« og beder Kongen udstede Befaling til, at den reste
rende Del af hans Løn, 50 Daler, maa blive ham betalt, »efterdi min
Dom er paa det fjerde Aar gammel«. I August 1658 blev han sendt
til Kronborg for at udbedre Fæstningsværkerne og maatte her som
8 5