Previous Page  94 / 321 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 94 / 321 Next Page
Page Background

bringe et mindeligt Forlig i Stand, eller dem »ved endelig Dom og

Sentens forsvarligen adskille«. —Om mindeligt Forlig var der ikke

Tale, og d. 24. Maj faldt der ved Raadstueretten Dom i Sagen. Men

den faldt ikke ud til Svendenes Fordel, og den 3. Juni stævner de

Borgmestre og Raad for Herredagen i Anledning af denne Dom.

»Udi hvilken Dom de (Svendene) skal henvises til en (anden Dom)

som paa Københavns Raadstue 1651 d. 30. Oktober er afsagt«.

Ingen af disse Domme forefindes, men det er altsaa den med den

sidste Dom (24. Maj) afsluttede Sag, som Mathias Sørensen og Claus

Hess var indblandede i mod Mestrene. Da der fra den ene Dom hen­

vises til den anden, maa de to Sager have været nær beslægtede, og

om den første hedder det i den foreliggende Stævning,22at den udtaler:

1) at ingen Svend maatte tage Afsked fra sin Mester, naar denne hav­

de Godtfolks Arbejde under Hænder, men var forpligtet til uden

nogen Undskyldning at arbejde hos ham Sommeren igennem,

2) at det ikke tilkommer Svendene at foreskrive Mestrene, hvor-

mange Læredrenge de maa antage.

Heraf fremgaar altsaa, at Raadstuerets Dommen af 1651 har været

en Opfriskning, skarpt formuleret muligvis, af Tillæg til Laugsskraaen

af 1637 d. 25. Januar, hvis Paragraf 3 er en direkte Afgørelse af de

forskellige Laugsmestres Klager fra 1629 over Svendene, som i Utide

forlod deres Arbejde. Hertil kommer da som et nyt Klagepunkt fra

Svendene, at Mestrene tager saa mange Læredrenge, at de trænger

Svendene ud.

Raadstuerettens Dom af 1658 d. 24. Maj er en fornyet Afvisning

af Svendenes Klager. Og nu er de meget ivrige for at faa en Afgørelse

paa Sagen ved Herredagen, eftersom de allerede d. 3. Juni udtager

Stævning mod Borgmestre og Raad. I Stævningen erklærer de sig me­

get overlegent om Punkt 1 »at hvad sig belanger, at ikke nogen Svend

fra Mesterens Arbejde skal (d. e. maa) aftræde eller sig derfor undslaa,

(det) skal være i disse besværlige og foranderlige Tider noksom i sig

selv forbøden«. - Det synes jo dog ret hyppigt at have fundet Sted.

- Med Hensyn til Punkt 2 erklærer de, at Mestrene ikke har Arbejde

at give dem »saa en Del skal have imod deres Villie gaaet ledige for

8 8