94 / 321
bringe et mindeligt Forlig i Stand, eller dem »ved endelig Dom og
Sentens forsvarligen adskille«. —Om mindeligt Forlig var der ikke
Tale, og d. 24. Maj faldt der ved Raadstueretten Dom i Sagen. Men
den faldt ikke ud til Svendenes Fordel, og den 3. Juni stævner de
Borgmestre og Raad for Herredagen i Anledning af denne Dom.
»Udi hvilken Dom de (Svendene) skal henvises til en (anden Dom)
som paa Københavns Raadstue 1651 d. 30. Oktober er afsagt«.
Ingen af disse Domme forefindes, men det er altsaa den med den
sidste Dom (24. Maj) afsluttede Sag, som Mathias Sørensen og Claus
Hess var indblandede i mod Mestrene. Da der fra den ene Dom hen
vises til den anden, maa de to Sager have været nær beslægtede, og
om den første hedder det i den foreliggende Stævning,22at den udtaler:
1) at ingen Svend maatte tage Afsked fra sin Mester, naar denne hav
de Godtfolks Arbejde under Hænder, men var forpligtet til uden
nogen Undskyldning at arbejde hos ham Sommeren igennem,
2) at det ikke tilkommer Svendene at foreskrive Mestrene, hvor-
mange Læredrenge de maa antage.
Heraf fremgaar altsaa, at Raadstuerets Dommen af 1651 har været
en Opfriskning, skarpt formuleret muligvis, af Tillæg til Laugsskraaen
af 1637 d. 25. Januar, hvis Paragraf 3 er en direkte Afgørelse af de
forskellige Laugsmestres Klager fra 1629 over Svendene, som i Utide
forlod deres Arbejde. Hertil kommer da som et nyt Klagepunkt fra
Svendene, at Mestrene tager saa mange Læredrenge, at de trænger
Svendene ud.
Raadstuerettens Dom af 1658 d. 24. Maj er en fornyet Afvisning
af Svendenes Klager. Og nu er de meget ivrige for at faa en Afgørelse
paa Sagen ved Herredagen, eftersom de allerede d. 3. Juni udtager
Stævning mod Borgmestre og Raad. I Stævningen erklærer de sig me
get overlegent om Punkt 1 »at hvad sig belanger, at ikke nogen Svend
fra Mesterens Arbejde skal (d. e. maa) aftræde eller sig derfor undslaa,
(det) skal være i disse besværlige og foranderlige Tider noksom i sig
selv forbøden«. - Det synes jo dog ret hyppigt at have fundet Sted.
- Med Hensyn til Punkt 2 erklærer de, at Mestrene ikke har Arbejde
at give dem »saa en Del skal have imod deres Villie gaaet ledige for
8 8