95 / 321
Mangel af Arbejde, saa det ringe Arbejde, som falder, kan de (Mestrene)
med deres Drenge og nogle faa Svende stoppe, hvorover Svendene
bliver undertrykt, anseende (eftersom) at Svendene paa deres Haand
ingen Arbejde maa antage, og at fremmede Svende før gives Arbejde,
end de som i Byen boer, som ikke med dem skatter og skylder. Da
begære de underdanigst at maa ansees, eftersom Murmestrene har in
tet sluttet Laug (d. e. et Laug med et fast Antal Medlemmer), og Sven
dene mener, at de saa mange Drenge skulde udi Lære antage, at deres
Tal meget skal forøges, som med Tiden tragter at vorde Mestre, og
ikke anseet, at dersom enhver Mester maa tage saa mange Drenge, som
ham selv lystede, sit Arbejde sig til Profit derved at fordre (fremme), og
Svendene, som for Dagløn begærer at arbejde, derved at fortrænge«.
Erklæringen former sig som en Jammerklage over, at »Drengene
vil blive fordærvede, Svendene kuldkastede og Mesterlauget selv inden
faa Aars Forløb ganske ruineret og svækket«.
Oven paa denne Profeti om Laugets Undergang falder det noget
mat, naar Erklæringen slutter med følgende Passus om Mestrenes
skammelige Adfærd over for Drengene, idet de forlanger »ydermere,
hvem sit Lærebrev begærer, at give dem (Mestrene) 5 Rdl. som de
(Svendene) synes ubilligt, og naar de (Svendene) for Mesterlauget ha
ver noget at forrette, oppebærer de (Mestrene), hver Gang dette sker,
2 Rdl. Hvilke forskrevne Poster de underdanigst m. m. vil forhaabe
af Kgl. Majst. og Danmarks Riges Raad at vorde anseet, paakendt og
forlindret, med videre de agte at berette«.
Mestrene kom selvfølgelig straks i Bevægelse, da det rygtedes, at
Svendene havde i Sinde at gaa til Herredagen. Laugsbogen giver Op
lysning om, at de for deres Vedkommende vilde sætte haardt mod
haardt. Først slog de ned paa Jacob Olufsen, der kort forinden var
bleven Mester, men som tillige med sin Broder Niels havde sluttet sig
til Oprørerne.
»Anno 1658 dend 27. Junij bleff Suennene tilsagt och forbøden at
Arbeide hoes Jacob Oluffsen och de Suenne, som nu Arbeide hoes
hannem, at tage en anden Mester, huem dennem lyster, efftersom
hand hans giorde løffte och tilsagn icke haffuer holdet, mens wtilbør-
8 9