MurmestterlaugetKøbenhavn

Svenskernes Fange 1659 d. 18. Juli bøde med Livet for sin Troskab

mod Konge og Fædreland.

Laugsmestrenes Frygt for, at Stenwinkel »skal os og vore Svende

afspænstig« gøre, viser sig at være vel begrundet. I Laugsbogen læses:

»Anno 1652 d. 6. Julii bleflf anteignet udj laugsbogen effterschreffne

suenne, som lauget til fortrengsel och affbreck haffde udgiffuet deres

Revers och kundschab til Oluff Steenwinkel, (og) bleflf besluttet Ingen

Mester dennern arbeid att giflfue, før end de sig for lauget indstiller

Nemlig Effterschreffne :

Claus Hess och Søffren Pedersen, —de ere och Interesserede udj

dend sag, som Suenne satte sig op imod Mestrene - Christen Ander

sen, Suend Olsen, Thomas Jørgensen, Niels Ambiørnsen, Peder Niel

sen Aalborg og Thomas Tomesen Schult. - Anno 1655 d. 3. December

bleff denne (sidste) med denne Sag forligt med laugett och bekom

hans lerebreff«.18

Det viser sig, at der ogsaa blev holdt Justits med de Mestre, som

ikke holdt sig Laugets Beslutninger efterrettelig. Det var f. Eks. Tilfæl

det med Mester Baltzer Strell, der blev anklaget for at have befordret

d.v. s. taget i Arbejde, to af de ovennævnte Svende, Christen Andersen

og Peder Aalborg, som havde arbejdet for Oluf Stenwinkel. »Og efter

som det tilforn af Lauget er besluttet, at hvem som disse Svende Ar

bejde gav, førend de sig for Lauget havde indstillet, skulde straffes af

Lauget. Hvorfore M. Balzer Strell blev sat udi Straf at give for saadan

hans Forseelse til Lauget 2 Rdl. og til de Fattige 1 Rdl«.19

Christen Andersen havde alt 1654 d. 9. April indstillet sig for Lau

get »for hans Forseelse han hos Oluf Steenwinkel havde arbejdet og

ved Supplikation Lauget for Hs. Majestæt angivet«. Han maatte bøde

2 Rdl. til Lauget og Vs Rdl. til de Fattige.

Svendene, der havde stævnet Laugsmestrene ind for Borgmestre

og Raad og misfornøjet med disses Dom (1651) (S. 82 fg.) vilde gaa til

Højesteret med Sagen, har altsaa Aaret efter i Oluf Stenwinkel fundet

en naturlig Forbundsfælle og slaaet Følge med ham. Broderligt Sam

menhold mellem Mestre og Svende er der aabenbart ikke.

Og Borgmestre og Raad synes at have været enige med Laugsme-

8 6