afholder mange Murmestre fra at søge Optagelse i Lauget. De fleste af
disse Smaamestre —eller i al Fald deres Koner —har sikkert gerne villet
ind. Nu var Lauget jo kommet i den Grad til Vejrs, at en Murmester
kunde komme ind i Danske Kompagni1 og blive Broder baade med
Fyrster og Herrefolk. Skulde det ikke drage i en By som København,
hvis Borgere og Borgerinder alle Dage har været besjælede af honnet
Ambition! Men det kostede Penge, mange Penge. Man ser af Laugets
Kladdebog, hvor det kneb for dem, der lykkelig og vel kom ind, at
udrede de 60 Daler med Tillæg. Der kunde gaa 5—10—15, ja 20 Aar,
inden Beløbet var fuldt indbetalt. Saa Glæden, ved at komme ind i
Lauget, var blandet med nogen Smerte. Og Fordelen! Ja, virkelig For
del af Lauget havde vist kun den Mester, der sad i en saa stor Bedrift,
at han maatte holde Svende og Drenge, som han bedre kunde have
Krammet paa, naar han havde Lauget med dets Domsmyndighed i
Byggen, end naar han stod udenfor, uden Støtte af den faglige Myn
dighed, som Lauget var. Saa meget mærkeligere er det, at af de 28
Mestre, der gik ind i Lauget i dets to første Aar, har de 18 ikke taget
nogen Dreng i Lære.
7 3