MurmestterlaugetKøbenhavn

paa Mesterstykke, Gilde eller Gæstebud uden aleneste (d. e. men kun)

efter Recessen udgive 1 ungersk Gylden eller dens Værdi til den Stues

Leje, hvor Sagerne af Oldermanden og Hossidderne mellem Mestre,

Svende og Drenge forrettes (d.e. foretages); dernæst (til) Oldermanden

en hel og til Skriveren en halv Daler, eftersom de sidder og haver

Umage for hele Lauget; endelig skal han, —efterhaanden som han

Pengene kan fortjene, - aflægge og betale 6 si. Daler, hvoraf Halvpar

ten skal komme til (d. e. benyttes til) Laugets Forbedring, medens den

anden Halvpart skal komme gamle og forarmede Laugsbrødre og de

res Hustruer til Hjælp og Trøst og til at stede dem til Jorden med,

naar de ved Døden afgaar«.

Men Erlæggelsen af disse 6 slet Daler skulde — for at udelukke

egenmægtige Forhøjelser fra Laugets Side — kontrolleres af Øvrighe

den. Den, som vilde vinde Lauget, hedder det i Paragraf 6, skulde op

give for Borgmester og Raad, til hvilke Terminer han vilde indbetale

dem. Hvilket skulde indføres i Raadstuebogen og ved Bud meddeles

Oldermanden til Efterretning.

Sandheden tro maa vi, i Overensstemmelse med Laugsbogen, op

lyse, at det i det første Aar gik efter Skraaens Bud. De seksten i 1623

optagne Mestre og den i 1624 først optagne Mester betaler, efter Para

graf 5, 1 ungersk Gylden eller dens Værd, 6 si. Daler, til Lauget og

I 1/» Daler til Oldermand og Skriver. Men de elleve 1624 d. 21. Novem

ber optagne Mestre, blandt dem selve Laugets Oldermand, betaler ikke

den ungerske Gylden, lige saa lidt som den Mester, der blev optaget

1626 d. 19. August. Saa dukker den atter op ved Optagelser 1626 d.

6. September og 1627 d. 9. Marts og 20. Maj for derefter at forsvinde

for stedse.

Dette beror utvivlsomt paa et 1623 d. 23. April udsendt Missive7

til Borgmestre og Raad i Køge, men som sikkert har været udsendt til

alle Købstæder, om Bestemmelser som skal optages i de ny Laugs-

skraaei, bl. a. den, at Erlæggelsen af den ungerske Gylden til Laugs-

stueleje ikke absolut fastholdes, idet det overlades til Laugets Skøn,

om den skal ydes eller ej.

Og samtidig indtræffer der en anden Mærkelighed. Den i Skraaen

6 8