Stedse dit Fied er af Glæder omdandset,
evig din Himmel som Vaarens er blaa;
stedse din Tinding med Roser er krandset,
evig man seer dig paa Lillier gaae.
Vær evig Velsignet, o Straale fra Gudi
velsignede Folelser skaber dit Rud.
Truer med Torden den uvisse Skiæbne,
blinke dens Lyn over Menneskets Fied,
Venskab os lærer vort Hierte at væbne,
skaber i Siælen saa trostende Fred.
Vær evig velsignet, o Straale fra G ud!
velsignede Folelser skaber dit Bud.
Blegner vor Isse bag Rækker af Dage,
slukker selv Elskov i Hiertet sin Brand j
Venskab os stedse vil trofast ledsage,
lyse os over til Evigbeds Land.
Vær evig velsignet, o Straale fra Gud!
velsignede Folelser skaber dit Bud.