Viinranker groe og Venskabs Luer brænde
paa Jorden — Piger pryde den,
og fra dens ene til dens .anden Ende
Jeg blomstre seer Velsignelsen.
Lyksaligbed er Jordens Maal —
iViins, Venskabs, muntre Pigers Skaal!
Z e t 1 i z.
6
.
'
.
E t muntert Glædeslag os atter smiler,
og Sundhed farver end vor Kind;
thi Venner med Veninder, muntre iiler
til Fryd at vie Timen ind !
Blant Eniglieds Glæder, med Jubel og Dands
fletter vort Samfund en yndig Krands ! :,:
Her kan du Glæden i dens Fylde nyde,
som dig Naturens Stemme bod;
din Ungdoms og din Manddoms Pioser bryde,
ja prove Druen hvid og rod.
Her lystige Dandse, her Latter og Sang
vexlende lyde til Glassets Klang.