11 / 195
Venskab, saa mange fortryllende Glæder
bod du vort Samfund med moderlig Haand;
-aldrig de briste, de yndige Kiæder,
aldrig opldses vort Enigbeds Baand!
Vær evig velsignet, o Straale fra 'G ud!
velsignede Folelser skaber dit Bud.
F r a n k e n a u .
3-
M
ildt, som Aftenstiernen, smile
sande Glæder til os ned ;
de forskionne Mandens Hvile ,
og belonne Dagens Sveed;
ham hver ædel Broder mode
med uskromtet Favnetag,
og en rolig Aftenrode
slutte den anvendte Dag. ■
Siælens blide Fred forsamle
i fortrolig- Vennekreds,
Yngling, Manden, og den Gamle,
med den svundne Dag iilfreds !
Ved dens Harmonie forsvinde
Forskiel mellem Stand og Aar!
her graaisset Olding minde
glad sin Sommer og sin Vaar!