164 / 242
355
nærmere, uden dog at kunne opnaa noget definitivt Resultat.
Skulde det lykkes mig, hvad jeg haaber, m aatte jeg ønske ikke
at komme til Jy lland eller hjem , da det vil spilde mig Tid og
flere Penge, end jeg derm ed k an fortjene. Og nu, m in kære
Thilde, hvis det gaar m ig nogenlunde godt her, vilde jeg saa
gerne have Dig ved m in Side, sam t Elise, ja og Alma. Her er
saa herligt at leve, og jeg m aa have nogen at leve og virke for,
ligesom jeg ogsaa trænger til en kærlig Omgang. Jeg havde
for længe siden ventet, at Du for Alvor havde sagt mig Din
Mening herom , sam t om, hvad I ellers have tæ nk t at tage Eder
for efter al denne skrækkelige Modgang. Jeg selv befinder mig
særdeles vel og gaar rolig og glad til Seng, hver Dag tilfreds
med Guds Styrelse, da jeg veed at have gjort m in Pligt; og husk
Dig om, hvorledes Mullens Børn vandt ved paa een Gang at
miste alt, ved deres F o ræ ld re 1). Hvor meget jeg end h a r øn
sket at efterlade m ine Børn noget, for at de kunne komme i
Vej, m aa jeg dog indrømm e, at det er U taknemmelighed imod
Forsynet ikke at tak ke for Livet, fordi vi ikke kunne støtte os
til andre, da ethvert Menneske skal og kan ernæ re sig selv og
takke derfor, og havde jeg, da salig Moder døde, takseret m it
Bo saaledes, som det nu viser sig jeg kunde, havde der intet
været at skifte, og jeg kund e endnu siddet rolig i min E jendom
og hjulpet, hvem jeg vilde. Netop fordi jeg vilde være saa sam
vittighedsfuld, tab te vi a l t 2) . — Om jeg ogsaa selv er sørgmodig,
glæder jeg mig dog ved det frie, m un tre Liv, som det godmodige
Folk fører. Jeg h a r langt at gaa til m it Værksted, men hele
Vejen paa Boulevards, brede Gader med P latanalleer og Bænke.
Om Morgenen eksercerer Soldaterne der, og om Aftenen leger
en Mængde Børn alle Slags Spring og Danse lige m idt paa Vejen,
især paa Boulevard Charles Lenoir, hvorpaa der er en Mængde
B lom sterkvarterer. Man er h er meget begærlig efter Blomster,
*) Margr. Elisabeth Müllen f. D., f 22/n 1858; Kammerraad, Bogholder
H. Nie. Müller, f 3/io 1859; ved dennes bratte Død var der intet til hans
Børn, som dog netop i Ulykken klarede sig smukt og hæderligt.
2)
Ved Opgørelsen i 1856 i Anledning af det andet Ægteskab var hans
Formue blevet ansat meget højere, end der nu indkom ved Auktionerne;
efter disses Udfald havde der intet været at opstille som Mødrenearv, og
altsaa intet at kræve eller inddrive.