168 / 242
359
jeg har lidt under m it Ophold her; m in Gæld forøges, og Ud
sigterne til noget bed re forsvinder med hver Dag, jeg her maa
drive Tiden hen. Havde jeg blot vidst, at det skulde vare saa
længe, saa var jeg rejst h jem ; m en nu kan jeg heller ikke dette,
da jeg ingen Penge k an faa, førend Kedlen er her, eller jeg er
færdig«. N aar h an faa r nogle Kogekar og en P risku ran t over,
vil han vise dem til en og anden Købmand. En Indbydelse til
at komme til Aalborg, »hvor m an i Domkirken ønsker et
Varmeapparat«, k an h a n heller ikke følge af Mangel paa Penge;
dog maaske pa a H jem rejsen . — »Jeg tør ikke sige Dig, hvor
mistrøstig jeg er i den senere Tid. Min eneste Adspredelse har
været at p lukke Æ b ler for Værten i Riis Skov, som Peter nok
husker. Der gaar jeg ud hver E fterm iddag og faar mig en Mo
tion med at krybe i T ræ erne. Hils dem alle, at jeg længes efter
at have det lid t bedre.« Ja, Pengesager k an trykke; men saa
er det dog godt gjort af den 66aarige Mand at jage T rykket
bort ved at krybe om i de høje T ræ er — Ungdoms-Passionen,
som han dy rkede endnu 20 Aar senere!
En O pm untring tog h an sig dog, da han fik sin Søn, »Stu-
dentmagersvenden«, over og m ed h am gjorde en ko rt Udflugt,
ganske vist ogsaa m ed Forretningsbesøg, til Randers og Viborg
med Hald, det skønne Sted, hvor Sønnen næste x\ar skulde
ligge i Lejr i 6 Uger.
Industriforeningens Forevisning 1866—67 omfattede bl. a.:
»Fra Hofguldsmed J. Dalhoff, Adelgade 77 [nyt Nr.]: »Nogle
Fødder til Stenolielamper, støbte af en Legering af Zink og
Jærn, der op staar som et Affald eller B iprodukt ved Jæ rnvarers
Forzinkning (Galvanisering). Disse Lampefødder var dernæst
forkobrede ad galvanisk Vej og broncerede; de udmærkede sig
saavel ved ganske smagfulde Fo rm er som ogsaa ved billige P ri
ser«. Petroleum s-Belysningen ho ld t sit Indtog i disse Aar —
et stort F rem sk rid t i de tusinde Hjem , By og Land, frem for
Olie- og T ran lam per, Spædelys og Fonnely s, ikke at tale om
Fyrspaan og Begfakkel. Alle skal have Lamper, og alt kommer
fra Udlandet. Midt i sine and re Spekulationer faar F ab rikan ten
den Tanke: Fødderne kund e vi da idetm indste gøre; og der
kunde saa blive B rug for al den »Zinkgrød«, som de derinde
[Drewsen og W ismer] ikke veed, hvad de skal gøre med! En