182 / 242
373
sticmssand
sit Varm evæ rk indlagt af F ab rik a n t B rønlund i Pors-
grund, m en efter Dalhoffs P a ten t og Tegning. Selv var han
bl. a. om E fte ra a re t i samme Æ rinde i Thisted, hvorfra han
25. September skriver:
»Min kæ re lille Thilde!
Du havde da vel ingen slemme Følger af, at Du løb med m in
F rakke; jeg h a r ofte med Bekym ring tæ nk t d e r p a a 1). Men
stop, Du øn sker naturligvis det vigtigste først, nem lig om m in
egen Person; m en en saa ko stb ar Vare, som skal sendes saa
langt, m aa emballeres godt og tæ t. Denne Vare h a r befundet
sig i en fo rtrin lig A tmosfære den hele Tid, med Undtagelse af
nogle T im ers S torm og Havgus igaar, hvis Lige vi næppe kunne
opleve i Ivbh.; i Dag er det igen sm uk t Vejr
F o rre tn in
gerne er hidtil gaaet ret godt, og jeg lader mig betale, men ven
ter ikke at bringe noget hjem , th i Du kan tro, her er dem, som
nok kan trænge; jeg vilde ønske, Du skulde se, hvorledes to å
tre tykke kæ lne Unger kappes om at ligge med Hovedet op til
Bedstefader.
I Grenaa findes ingen H aandvæ rker, som jeg kunde faa
Hjælp hos. Apparatet var skrækkelig forsøm t; jeg m aatte da
skrue alle de forrustede Sager af og overlevere til en Smed i
Randers, som h a r lovet dem istandsat, til jeg nu kommer der
igen, og da vil h an medgive m ig en Mand til Hjælp.
Her h a r jeg fundet en Mand, som kan overtage Arbejdets
Udførelse efter det Overslag, som jeg h a r gjort, og hvem jeg
da ha r lovet at laane nogle Væ rktøj og besørge Støbningen af
det fornødne paa han s Regning. Da jeg ikke veed, om jeg re j
ser i Dag eller i Morgen, eller hvilken Vej, og ikke veed, hvo r
ledes det gaar i Randers eller i Grenaa, kan jeg ikke vide, n a a r
jeg komm er hjem . Skulde Du synes, det varer for længe, tro r
jeg ikke, det kunde skade, Du fulgte mig og kunde da se efter,
]) Vinterfrakken, som han havde glemt at faa med paa Rejsen til hint
ultima Thule, fik han i sidste Ø jeblik bragt hen paa Dampskibet. Hun har
altsaa muligvis skyndt sig mere, end hendes ikke stærke Kræfter kunde
taale.