186 / 242
377
saadan H jertelighed, som m an sjæ lden ser. — Jeg forundres
ofte over, at jeg endnu, da jeg staa r med det ene Ben udenfor
og daglig m indes om de faa Dage, jeg h a r tilbage, bestandig
bliver mere frisindet, da dog saa mange i m in Stilling søge deres
Trøst i Bogstaven. Min Sjæl sm iler aldrig saaledes ved nogen
Tanke, som n a a r jeg tæ nk er: du ha r kuns ko rt tilbage! og paa
samme Tid finder jeg Verden saa dejlig. Jeg ha r ofte glædet
mig ved at studere T ræ erne, n a a r Løvet var affældet, og navnlig
den smukke T ank e, at enhver Kvist stræber mod det store med
et Løfte, i F o rm af en Knop, om det, den vil gøre efter denne
fuldendte Gerning. Men n u g aar jeg videre: Forsøg at kopiere
et Træ med sin Stamm e og Grene. Se, hvor mange forskellige
Træer efter deres Arter; n a a r Du h a r gjort Din Tegning aller
bedst, vil Du dog m angle noget, og hvilket? Din Tegning vil
aldrig gøre sine Bevægelser paa en saa g o d Maade. Lær saa
ledes at læse og se, hvor alvorlig paa eet Sted og hvor barnlig
paa et andet i alle Nuancer det samme ud tryk k er sig, men altid
det gode. Og hvad er det gode? det
k omm e r
ikke alene fra
Gud, th i det
er
Gud; det er altsamm en udødeligt. Med disse
Tanker bliver Skriften x) mig saa kæ r og k lar; men desto værre
er det ogsaa sandt, at ingen k an se Guds Bige, uden han bliver
født paany ved Vand og Aand; th i der gaar jo saa ofte tykke
Taager og Skyer imellem , som dæ kker den frie Udsigt. Dog
trøster jeg mig med, at jeg ald rig h a r følt mig saa fri og rolig
som n u ...........
Jeg venter efter N y taar at være færdig med m it Varme
apparat; saa skal jeg til a t gøre Ivnappenaale, og jeg vil tillige
gøre P resen te rbakker for om m uligt at holde Maskinen i Gang.
Mine Krigsbaade vare bestilte, men nu h a r jeg faaet Ordre,
at det skal udsæ ttes til næ ste Budget. Blæse være med dem!
jeg in teresserer mig mere for m in Redningsbaad, som jeg
haaber ikke skal dø hen, n a a r jeg først bliver færdig med det
nødvendige. Skriv nu ret sn art og kom kuns til Jul; vi faa
vel nok Plads!
Med Hilsen fra P igerne. Din hengivne Fader.
J. Dalhoff
.«
b Den hellige Skrift.
Dalhoff.
25